Følg migogvejen på Facebook  

Syd- og Sønderjyllands Politi har truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område på Esbjerg Havn i perioden fra 24. august – 11. september 2023.

- Etableringen af det midlertidige militære område skal ses i sammenhæng med Host Nation Support, hvor materiel m.m. fra allierede styrker ankommer til Esbjerg og skal transporteres videre, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Det midlertidige militære område bliver bevogtet af Forsvaret.

Der vil være tydelig skiltning/afspærring på landjorden, og områderne vil være spærret af for uvedkommende.

Det midlertidige militære område befinder sig inden for den del af havneområdet, der i forvejen er ISPS-sikkerhedsområde, og hvor der således ikke er offentlig adgang.

I en del af perioden vil det midlertidige militære område – ud over et område på land - også omfatte en del af havnebassinet.

Tidligere er militært materiel transporteret på jernbanen.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft