migogvejen - Her er plads til din annonce - top

ALARMER: To gange på mindre end 10 timer har brandfolkene fra Vejen været af sted. I begge tilfælde har der været tale om en ABA-alarm fra firmaer i Vejen, men i ingen af tilfældene var der ild. Klokken 02.16 gik turen til Grønvang Food på Vestergade 11, mens der klokken 10.39 kom en ABA-alarm fra Arnfredsvej 6, hvor COOP tidligere holdt til. Nu kom alarmen fra Hanssen HEBO.

ABA er et Automatisk Brandalarmerings Anlæg.

 

* * *

 

VÆLTET: Brandfolkene fra Jels frivillige Brandværn var i formiddag på hovedvejen ved Øster Lindet, hvor et træ var væltet og spærrede en del af vejbanen. Træet blev savet i stykker og fjernet og vejen fejet.

 

* * *

 

FART: I perioden fra mandag 4. januar til søndag 10. januar gennemførte politiet målrettede indsatser mod hastighedsoverskridelser overalt i Danmark og som tidligere omtalt på migogvejen også her i området. I kontrolperioden blev der konstateret over 9600 hastighedsoverskridelser af personbiler, som fordeler sig på denne måde:

• Ca. 3700 overskred den generelle hastighed i byerne
• Ca. 1400 overskred den generelle hastighed på landeveje
• Ca. 1700 overskred den skiltede og generelle hastighed på motorveje
• Ca. 2600 overskred den skiltede hastighed på vejene, hvor hastigheden var nedsat på grund af fx vejarbejder.

De sidste godt 200 sigtelser er givet til lastbiler, busser og biler med påhængsvogn.

- Vi har sigtet flere end 9600 for at køre for stærkt i den forgangne uge. Det er et meget højt antal set i lyset af, hvor mange danskere, der arbejder hjemme og dermed ikke er på vejene. De tomme veje har simpelthen fået mange danskere til at træde hårdere på speederen, siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiet Nationale Færdselscenter, i en pressemeddelelse.

Seneste hastighedskontrol før corona var i august 2019, hvor ca. 10.000 bilister blev sigtet for at overskride hastighedsbegrænsningerne. Med andre ord er tallene fra i sidste uge stort set på samme niveau, men med meget færre biler på vejene.

 

(tryk på annoncen og se mere)

Toyota Aygo

 

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft