Tre biler var mandag eftermiddag impliceret i et harmonikasammenstød.
Et uheld, der ifølge politiet skete klokken 15.45.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Den forreste bil bremser ned, og den bliver ramt af den efterfølgende, der så bliver ramt af den tredje. De kører alle i nordlig retning på Skodborghusvej syd for Vejen.
Der skete ifølge politiets vagtchef ingen personskade, men de implicerede, en 25-årig mand, en 59-årig mand, og en 28-årig kvinde blev tjekket på stedet af ambulancepersonalet.
Sådan et uheld koster typisk sigtelse til bilister, der ikke holder tilstrækkelig afstand.
Uheldsstedet var i en periode spærret, men biler kunne tage en smutvej ind på den smalle grusvej, Knudevejen, og det benyttede både personbiler, lastbiler og busser sig af.
(Foto: migogvejen©)
