Godt et par timer i forvejen stod statsministerkandidat Troels Lund Poulsen (V) og økonomiminister Stephanie Lose (V) på podiet i København.
Sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterede de Venstres økonomiske 2035-plan.
(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)
Omkring klokken 18.30 trillede to ministerbiler ind på parkeringspladsen foran Askov Højskole.
Ud trådte Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen for at deltage i et noget andet arrangement - »syng med Lund og Lose«.
Et alternativt afbræk her i valgkampen, der var kommet ind i kalenderen til et såkaldt feel-good-arrangement, der blev et tilløbsstykke.
Flere end 400 deltog i arrangementet, hvor der blev lagt ud med lidt at spise. De to toppolitikere havde dog ikke lang tid til at få noget at spise, inden der var fællessang, hvor pianist Rasmus Skov Borring satte tonen ved klaveret.
Politik var der selvfølgelig også sådan en aften i en lang valgkamp.
- Her i valget har Mette Frederiksen (A) sprængt regeringen i luften. Hun har valgt at se en anden vej. Lykkes det os ikke at få et blåt flertal ved valget, så sætter Venstre sig ikke ned og er fornærmet. Vi vil få mest mulig indflydelse, men vi sætter os ikke i en regering, der gør Danmark fattigere. Det er et ultimatum, at regeringen kun vil gøre Danmark rigere, lød det fra Troels Lund Poulsen.
(Fotos: migogvejen©)

Statsministerkandidat Troels Lund Poulsen (V) omgivet af Anni Matthiesen og Stephanie Lose ved ankomsten til Askov Højskole.

Der var fyldt godt op i salen på Askov Højskole.

Troels Lund Poulsen (V) har et ultimatum. En regering skal gøre Danmark rigere, og det tror han ikke på med Mette Frederiksen (A) ved roret.