Det er ikke i det dress, vi til dagligt vil møde vores nye borgmester, Christian Lund (V).
Altså iklædt kjole og hvidt og skinnende laksko.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det var imidlertid beklædningen, da han startede på sin første hele uge med titlen borgmester på visitkortet.
Sammen med landets andre borgmestre og regionsrådsformænd var han inviteret til nytårskur hos kongeparret - en nyskabt tradition.
Christian Lund er dog ikke ukendt med forholdene hos de kongelige, da han tidligere har været garder på både Amalienborg, Fredensborg og Marselisborg.
Nu var han tilbage i et andet regi - som repræsentant for borgerne i Vejen Kommune, og meldingen er klar:
- Det var rigtig flot, og vi hørte flotte taler fra kong Frederik og formanden for KL, Kommunernes Landsforening, Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune.
Og som en af de meget få borgmestre mødte Christian Lund op uden en borgmesterkæde, da Vejen Kommune ikke har en.

Christian Lund var en af få borgmestre, der mødte op uden borgmesterkæde, da der ikke er nogen i Vejen Kommune.

Christian Lund i det stiveste puds ved besøget hos kongeparret.
BRAND: Brandfolkene fra Jels frivillige Brandværn fik nattesøvnen spoleret natten til lørdag.
Alarmen lød klokken 03.32 og bød på en længere køretur, da der var bud efter slangetender og tankvogn på Fyn.
Der var brug for vand til slukningen af en brand i en bygning fyldt med halm på Køstrupvej nord for Brenderup.
* * *
DANNELSE: Søren Gade indtræder som ny medformand i »Netværk for Fællesskab og Dannelse« efter Lars Christian Lilleholt, der er stoppet i Folketinget.
Netværket blev etableret af Venstres børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen og daværende kirkeordfører Lars Christian Lilleholt og tæller i dag ca. 200 medlemmer.
Fremover fortsætter Anni Matthiesen som medformand – nu sammen med Søren Gade.
- En stor tak til Lars Christian for hans store engagement og skarpe perspektiver på fællesskab, dannelse og livsforståelse. Heldigvis fortsætter han som almindeligt medlem i netværket. Samtidig et varmt velkommen til Søren Gade, der med sin erfaring som tidligere minister og nuværende formand for Folketinget samt sit klare værdimæssige ståsted vil bidrage stærkt til netværket, siger Anni Matthiesen i en pressemeddelelse.
Næste arrangement er lørdag 18. april, hvor temaet er »Åndelig dannelse« med både nuværende og tidligere ministre på programmet.

Anni Matthiesen og Søren Gade
