Vejen Idrætscenter tæller ned til nytårskur og rund fødselsdag.
To ting, der fejres ved et arrangement i centrets folkesal på fredag.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Nytårskuren markerer både starten på det nye år, og at centerets direktør, Jakob Sander, fylder rundt - 70 år. Gæsterne kan se frem til en hyggelig eftermiddag med lidt godt at spise og et glas, mens der ønskes godt nytår i uformelle rammer, skriver centret i en pressemeddelelse.
Samtidig kan der ses tilbage på et travlt år i centret.
I forbindelse med nytårskuren åbner Vejen Idrætscenter samme dag faciliteterne for alle. Det giver mulighed for frit at benytte centrets tilbud herunder træningscenter, svømmehal, spa, springhal og øvrige idrætshaller.
Bestyrelsesformand Thomas Rask Jensen glæder sig over muligheden for at samle gæster og samarbejdspartnere:
– Vi ser frem til at byde velkommen til en hyggelig nytårskur, hvor fællesskab, taknemmelighed og nye begyndelser er i fokus.
Vejen Idrætscenter håber, at mange har lyst til at kigge forbi og være med til at markere både det nye år og den runde dag.
(Foto fra rejsegilde på nyt byggeri: migogvejen©)
