To gevinster på hver en million kroner landede juledag her i området.
Det var Danske Spil, der var rundhåndet og delte gaver ud i forbindelse med Lotto-spillet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Reelt kan den ene af de to dog være endt uden for uden kommunegrænsen, men kuponen, der sikrede millionen, er købt i Dagli'Brugsen i Glejbjerg.
Derfor er det ikke med sikkerhed en lokal borger, der har købt kuponen, hvor der var yderligere en gevinst på 70 kroner.
Den anden million er dog ifølge Danske Spil endt her i kommunen.
Ikke færre end 29 danskere fik sig torsdag aften en forsinket julegave fra Danske Spil – af den slags, der ikke skal byttes.
- Det blev heller ikke hvid jul i år, men til gengæld blev det en landsdækkende millionærjul. Danske Spil har for femte år i træk trukket lod om milliongevinster i Det Store Jule Lotto, og de mange store gevinster landede som nyfalden sne bredt ud over hele landet. Lige fra Nordjylland til Lolland og fra Esbjerg til København, lyder det i en pressemeddelelse.
Der blev også trukket lod om de normale Lotto gevinster torsdag aften, så Danske Spil kan berette om i alt 29 nye millionærer. To heldige vindere deler førstepræmien i det »almindelige« Lotto og får hver 5.803.109 kr.
De 25 ekstra millionærer kommer fra Det Store Jule Lotto.
De to vindere af Millionærchancen bringer det totale antal millionærer op på 29 på én aften.
Alle gevinster er skattefri.
(Foto: migogvejen©)
