Følg migogvejen på Facebook  

Det er snart 40 år siden, at Aktivitetshuset Knudepunktet i Vejen blev indviet.

Helt præcist er der 40 års fødselsdag 13. januar, oig der tælles ned til den runde dag, men de første gaver er allerede ude...

 

(læs videre under annoncen)

 

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Op til jubilæet er der nedsat forskellige arbejdsgrupper, og én af grupperne fik den søde idé at lægge små gaver rundt i hele Vejen Kommune for at sprede rygtet om jubilæet og samtidig sprede glæde i december, lyder det fra Knudepunktet.

Rigtig mange af Knudepunktets kreative brugere har leveret gaver, som andre lægger på sjove steder. Der er allerede en del, der har fundet en gave både i en cykelkurv, en blomsterkrukke, på et håndtag til en kirke osv. Det ved Knudepunktet, fordi dem, der finder en gave, opfordres til at lægge et billede af gaven på Facebook-siden: Knudepunktet Vejen Aktivitetshus, og det er der flere, der har gjort.

Arbejdsgrupperne har planlagt både en reception og en aftenfest tirsdag 13. januar, og jubilæet fejres også resten af ugen med en hjemmelavet »pølsevogn«, underholdning af »De fire jakker« og masser af fællessang.

Knudepunktet er for personer over 60 år og førtidspensionister, der bor i Vejen Kommune.

Det er det første kommunale aktivitetshus i Danmark, der er bygget til formålet, og huset blev indviet 13. januar 1986. Knudepunktet har et areal på ca. 1500 kvadratmeter, og det ugentlige antal besøgende er ca. 1500 personer.

(Fotos: migogvejen/Knudepunktet)

knudepunktet pr 25 08

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies