Den ekstra hånd - top Skjern Bank - vi er lige i Bramming Antenneforeningen Vejen - topannonce

Den forlængede flagalle har prydet Brørup i dag.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Dagli brugsen åben alle dage

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Den har været oppe i forbindelse med konfirmationen og kommer også op de næste weekender.

Derefter skal den i hi, men spørgsmålet er hvor. De to trailere med flagede er kort sagt hjemløse.

- Vi savner et sted at have vores to containere stående under tag, konstaterer Jens Ejner Olsen overfor migogvejen.

Det handler om det, der svarer til to campingvogne.

- Vi vil gerne høre fra nogle, der kan have dem stående, og det skal helst være i eller tæt på Brørup, noterer Jens Ejner Olsen

(Fotos: migogvejen)

 

migogvejen har skrevet om de ekstra flag og stænger:

https://migogvejen.dk/brorup/5615-flag-i-hele-byen

 

flagalle brørup 21 02

 

Der er lagt op til en festlig dag i Brørup i morgen lørdag.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Tove Klose 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Tiden er nu inde til at afvikle den første af årets konfirmationer, og det bliver med en flagalle, der strækker sig gennem hele hovedgaden.

- Med de ekstra stænger og flag kan vi nu dække hele hovedgaden fra byskiltet i Nørregade til Harbjerg, fortæller Jens Ejner Olsen, der står i spidsen for flagalleen.

Takket være økonomisk støtte fra »Fonden for Brørup Sparekasse« er der investeret i 25 nye flagstænger, så der nu kan komme 54 stænger med flag op.

Sammen med køb af to nye vogne til at have stængerne liggende på løber investeringen op i næsten 200.000 kroner.

- Det bliver rigtig godt, lyder det fra koordinator Mogens Christensen.

Bag flagalleen står Brørup Handelsstandsforening, og 30 frivillige hjælper med at rejse stænger og flag.

Ved lørdagens konfirmation og konfirmationerne 22., 28. og 29. august er det Ældre Sagen, der sikrer, at dannebrog gør byen hyggelig og fejrer de unge mennesker.

Formålet med fonden er også netop »at virke til gavn for almennyttige og velgørende formål i Brørup og omegn efter bestyrelsens frie skøn«.

På billedet præsenterer Lars Fredslund, Mogens Christensen og Jens Ejner Olsen de nye trailere med stængerne.

(Foto: migogvejen©)

 

 

I otte år er der blevet talt om opførelse af et nyt tårn på Vittrup Baun, og målstregen er nærmere end nogensinde.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Der har været en del pukler undervejs, men jeg er overbevist om, at det kommer.

Sådan lød det fra formanden for Vittrup Baun, Aksel Storm, på eftermiddagens generalforsamling.

- Inden der er gået et år, skulle arbejdet gerne komme i gang, var meldingen fra en optimistisk formand.

Han glæder sig over den opbakning, der er til opførelse af det 14 meter høje tårn, der skal afløse det gamle tårn, der af sikkerhedsmæssige årsager er brækket ned efter krav fra kommunen.

- LAG Vejen-Billund vil dække halvdelen af projektet, og yderligere har vi fået tilsagn fra både fonde og mange private borgere og foreninger, fortalte formanden.

Det lange forløb har imidlertid også betydet, at tilsagn fra to fonde på til sammen 300.000 kroner risikerer at udløbe, men formanden håber, det lykkes at få beløbet trods forsinkelsen.

Priserne på byggematerialer er også øget, så lige nu kender ingen prisen. Den kommer først efte en ny udbudsrunde.

- Vi er ikke helt i mål, men derhenad, sagde formanden på generalforsamlingen, men han håber, det lykkes at finde de sidste penge, og der bejles fortsat til lokale om tilskud.

Projektet er ifølge formanden så højt, at det kræver en speciel godkendelse og ikke bare kan godkendes af kommunen, og det er der først tid til at kigge på næste år.

Det kunne være gået hurtigere med godkendelse, hvis tårnet var lavet to meter lavere, men det har ikke været inde i billedet hos bestyrelsen for Vittrup Baun.

Han savnede også en bedre kommunikation med forvaltningen på Vejen Kommunen:

- Det tager rigtig lang tid og minder mest om en envejskommunikation, beklagede Aksel Storm.

Det gjorde han i en tidligere staldbygning med tag over hovedet på ham og deltagerne. Normalt afvikles generalforsamlingen på baunen, men det var vejret ikke til i dag.

Valget af sang til optakt til generalforsamlingen var derfor også meget rammende - »Det haver så nyligen regnet«.

Hverke Henning Graversen eller Aksel Nielsen ønskede genvalg, og nyvalgt blev Hanne Margrethe Straarup og Carsten Mortensen, Gesten.

Forplejningen ved den årlige generalforsamling sørger hver enkelt selv for, men sådan er det måske ikke næste år. En af deltagerne lovede lagkage næste år, hvis byggeriet kan komme i gang.

Et tårn, der sikrer udsyn langt omkring. Hvor langt afhænger af mange ting, men som der blev sluttet af med på generalforsamlingen - sangen »Jylland mellem tvende have«.

(Fotos: migogvejen©)

 

vittrup baun 21 04

Formanden, Aksel Storm, håber på byggeri af det nye tårn på Vittrup Baun næste år.

 

vittrup baun 21 03

Vejret sendte årets generalforsamling ind i en nedlagt staldbyning.

 

vittrup baun 21 01

Flaget var hejst på Vittrup Baun, men vejret var ikke til udendørs generalforsamling - eller vandretur i naturen for den sags skyld.

 

 

Regnen sætter sit præg på trafikken og de forskellige aktiviteter.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

I trafikken har der flere steder i dag været oversvømmet efter kraftige regnskyl.

Det gælder i Brørup, hvor bl.a. Industrivej var dækket af vand til over kantstenen.

Også flere steder i Rødding var oversvømmet.

Det officielle tal fra DMI fortæller, at der er kommet 25 mm regn det seneste døgn her i området.

Et tal, der stammer fra DMIs målinger i Askov, men nogle steder har fået mere og andre steder mindre regn..

(Fotos: migogvejen©)

 

regn 21 06regn 21 07

regn rødding privat 21 02

Der er kommet masser af regn igen i dag - her på Torvet i Rødding. (Foto: Anja Callesen©)

 

 

Med Lillelunds Julemuseum i Sønderskov har området en attraktion i en klasse for sig.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Tove Klose 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

På privat initiativ har brødrene Benny og Brian Lillelund etableret et museum, der fortæller en masse om julen før og nu.

Brødrene ønsker imidlertid at komme et skridt videre med nye tiltag, og de håber, andre vil være med på rejsen til glæde for juleinteresserede.

- Vi ønsker at etablere en støtteforening, så vi kan være flere om projektet, siger brødrene til migogvejen.

Derfor afvikler de torsdag aften 5. august en informationsaften, hvor de håber at få besøg af mange interesserede.

- Vi har masser af ønsker og ideer, som vi ønsker hjælp til at få ført ud i livet, da vi ikke kan selv, fortæller Brian Lillelund.

Brødrene håber derfor, at nogle frivillige er klar til at være med i det kreative miljø omkring julemuseet og udviklingen af det.

- Vi er nærmest både ordblinde- og talblinde, så derfor er der også opgaver, som vi ikke kan løse selv, forklarer Benny Lillelund.

De brænder begge for julen, og det er de ikke ene om:

- Konkurrencen for juleoplevelser er stor i øjeblikket. Det gælder bl.a. julemarkeder rundt omkring, men vi har masser af ideer i skuffen til at udvikle stedet her, konstaterer Brian Lillelund.

En af drømmene er en julehytteby, men der er også mange andre ting på tegnebrættet.

Meget koster imidlertid flere penge, end museets budget kan bære, så derfor er ønsket at få flere med til at hjælpe med at skaffe indtægter via arrangementer, sponsorer eller ved at søge fondsmidler.

- Vi skal være et fyrtårn omkring julen og være et sted, hvor folk ønsker at komme hele året, siger Benny Lillelund, der bl.a. drømmer om at kunne afvikle forskellige mini-events og specielle udstillinger.

Brødrene konstaterer samtidig, at coronaen har været hård ved det lille museum. Normalt er der besøg af mange busrejser også på denne årstid, men de kommer ikke.

Lillelund Julemuseum har også oplevet, at folk har været utilfredse med at skulle have coronapas for at komme ind.

- Vi har jo ikke kunnet sige andet, end vi er nød til at følge reglerne, konstaterer Brian Lillelund, der glæder sig over, at coronapasset er på vej ud, så det ikke er det, der skal afholde folk fra et besøg på landets måske eneste julemuseum.

Et museum, brødrene gerne vil give ekstra liv, og det skal støtteforeningen hjælpe med til.

Du kan læse mere om informationsmødet på https://www.facebook.com/Lillelundsjul.

(Foto: migogvejen©)

LLN Press åbent hus 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

 

 

HUNDE: Der bliver lejlighed til at se masser af hunde ved Brørup Hallerne lørdag og søndag.

DKK - Dansk Kennel Klub - kreds 4 er vært for nordisk udstilling, hvor der både lørdag og søndag kommer 600 hunde.

- Det er første gang, det afvikles i Brørup, fortæller halinspektør Laue Sørensen til migogvejen.

 

* * *

 

FART: Det bliver nu muligt at køre hurtigere, når man skal til området. 

- Fra fredag 30. juli er det muligt at køre lidt hurtigere i Trekantområdet på strækningen Skærup–Kolding og Fredericia–Vejle samt på E20 Esbjergmotorvejen mod øst ved Esbjerg Lufthavn, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det sker som følge af den aftale om højere hastighed på udvalgte motorvejsstrækninger, som den daværende regering og Dansk Folkeparti indgik i 2018. Her besluttede parterne at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t på 70 kilometer motorvej fordelt på seks strækninger.

 

* * *

 

FORURENING: Brandfolkene fra Jels frivillige Brandværn har igen i dag været i aktion. Klokken 07.26 lød alarmen på mindre forurening på Tøndervej/Åbenråvej ved Brændstrup.

 

* * *

 

FORURENING: Klokken 09.05 lød alarmen hos brandfolkene i Brørup. Der var afgang til Okslundvej 81 ved Okslund til en mindre forurening.

MC Syd bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Elever fra kursusklassen på Brørup Skole har haft gang i værktøjet.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 IT El Teknik

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Endnu en gang har Peter Knudsen og Snedkergården haft eleverne i klassen på besøg for at give dem en praktisk opgave.

- Det er dejligt at være med til at give dem en anderledes opgave end i skolen, siger Peter Knudsen til migogvejen.

Ved startskuddet var der seks elever og en forælder sammen med to lærere på besøg på værkstedet, hvor der måtte saves, bores og skrues.

Senere var der gang i malerpenslerne på de to »bænke«, der nu er placeret i skolegårdene på de to Brørup-skoler.

- Vi glæder os over, at firmaet er klar til at hjælpe på denne måde, lyder det fra lærerne Karin Jørgensen og Allan Lund Potter.

I projektet har eleverne fra klassen skullet hjælpe hinanden i starten, hvorefter det var de ældste, der lavede arbejdet færdigt, og der var også både t-shirt, handsker, kasket og sav til børnene.

- Det er fedt at lave sådan nogle projekter, noterer Marcus og Oliver overfor migogvejen.

Det er fjerde gang, dette samarbejde har kørt, og Peter Knudsen bebuder, at der også er en aktivitet i det kommende skoleår.

(Fotos: migogvejen©)

 

snedkergården 21 01snedkergården 21 03snedkergården 21 05

snedkergården 21 02

Karin Jørgensen, Allan Lund Potter og Peter Knudsen glæder sig over samarbejdet, som børnene også nyder.

 

snedkergården 21 06

Peter Knudsen, Marcus på 12 år og Oliver på 14 år præsenterer resultatet i skolegården.

 

 

Klokken var præcis 15, da rytterne på den 1500 kilometer lange tur, Bike 2021 - vejen til toppen, trillede ind hos BUC Brørup.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det skete efter den 13 dage lange tur, hvor der er tilbagelagt 1500 kilometer rundt i Danmark i stedet for en tur til toppen af Alpe d'Huez. Den tur satte coronaen en stopper for.

Der har også været strabadser nok rundt i Danmark.

- Vi havde et massestyrt den dag, hvor der også regnede meget, fortalte Steen Aldenborg fra Jobcentret ved dagens hjemkomst.

Fem røg i asfalten ved Sindal, og de tre måtte til behandling på Hjørring Sygehus.

- Det så ikke for godt ud, men det blev hurtigt bedre, og det lykkedes at få dem alle tre igennem etaperne, lød det videre.

Steen Aldenborg roste også deltagerne, der står bag en fantastisk præstation på de danske veje, hvor dagens sidste tur gik fra Holstebro til Brørup, hvor de som Tour de France-ryttere blev modtaget med flag og klapsalver - og krammere.

Mange pårørende var klar til at byde dem velkommen hjem efter turen, og Steen Aldenborg kunne fortælle, at han har været af sted med en flok fantastisk motiverede ryttere.

- Vi har virkelig oplevet nogle fantastiske præstationer.

Der var også diplomer til rytterne, der kan se tilbage på en flot indsats, der kan være med til at skubbe dem videre.

12 ryttere fordelt rundt i kommunen var med fra starten i Brørup, men en valgte at trække sig undervejs.

Der var tale om et kommunalt projekt for unge mennesker, der skal have styrket selvtilliden og komme ind på arbejdsmarkedet.

(Fotos: migogvejen©)

 

migogvejen har skrevet flere artikler om turen:

https://migogvejen.dk/brorup/5341-vejen-til-toppen

https://migogvejen.dk/vejen/5319-danmark-afloser-alpe-d-huez

 

vejen til toppen 21 10vejen til toppen 21 12vejen til toppen 21 13vejen til toppen 21 14vejen til toppen 21 15vejen til toppen 21 16vejen til toppen 21 17vejen til toppen 21 18

 

 

Når eleverne efter sommerferien tager fat på musikken, bliver der nye instrumenter at arbejde med.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Dagli brugsen åben alle dage

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Det er rigtig dejligt, at vi nu har fået ekstra muligheder til eleverne.

Sådan lyder det fra musiklærer på Brørup Skole, Kristine Haahr.

De ekstra instrumenter kan skolen takke Marie Moltesens Fond for. Fonden har bevilget 15.000 kroner til musikskolen til køb af instrumenter til Brørupskolen, der i eftermiddag tog mod de sidste.

For pengene er købt to western guitarer, en spansk guitar, en el-guitar, en guitarforstærker, en xylofon, fem mikrofoner, otte jack-to-jack kabler og tre percussion-sæt.

Instrumenterne kommer ikke mindst eleverne i 7.-8. klasse til gode. De har mulighed for at vælge musik, som de skal til eksamen i efter 8. klasse. Her er der 16 elever i august.

Også de yngre elever kan benytte de nye instrumenter, der bliver en vigtig del af samspillet, men også kan benyttes til individuel undervisning.

På billedet er det musiklærer på Brørupskolen, Kristine Haahr (t.v.), mens Dragana Budes underviser i musikskolen.

(Foto: migogvejen©)

 

 

CORONA: Udviklingen i corona-tallene her i området ser godt ud. Ifølge Statens Serum Institut er der de seneste syv dage seks personer, der er testet positiv med covid-19. Det giver en incidens på 14,1 - altså antal smittede pr. 100.000 indbyggere.

Tre af de seks bor i Vejen Sogn, mens de andre bor i Skrave, Gesten og Askov.

 

* * *

 

BRAND: Igen i nat kom der en melding om brand i en halmstak, og brandfolkene fra Brørup måtte ud af sengene. Adressen var igen Okslundvej 66, Okslund, hvor der stadig er ild i det hø og halm, der natten til søndag blev kørt ud af den brændende lade. Det viser endnu engang, at det er vanskeligt at få slukket alle gløder i hø og halm. Alarmen i nat lød klokken 03.55.

 

* * *

 

KØREKORT: Det vil også fremover være muligt at komme til køreprøve i Vejen. Vejen er en af 57 byer rundt i landet, hvor der fra 1. oktober vil være muligt at forsøge at tage kørekortet.

- Antallet af steder, du kan gå til køreprøve til almindeligt kørekort, bliver fastholdt på samme niveau som hidtil, når Færdselsstyrelsen overtager prøveafviklingen fra politiet, skriver Færdselstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fra 1. oktober bliver det prøvesagkyndige fra Færdselsstyrelsen, du møder, når du skal aflægge køreprøve.

Det blev besluttet som en del af politiforliget i december 2020, at Færdselsstyrelsen skulle overtage køreprøveafviklingen pr. 1. oktober 2021, og siden forliget har styrelsen arbejdet intenst på blandt andet at afklare, i hvor mange og hvilke byer, prøveafviklingen kunne ske.

Selvom køreprøveområdet bliver samlet helt hos Færdselsstyrelsen fra efteråret, er der ting, som forbliver helt, som det plejer. Når du skal til at tage kørekort, skal du fortsat kontakte en lokal kørelærer. Og det vil fortsat være kommunerne, der modtager ansøgninger om kørekort.

377 x 300 IT El Teknik

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->