Den ekstra hånd - top Skjern Bank - rigtig størrelse Frøs Sparekasse - jan-mar 2023 Antenneforeningen Vejen - topannonce

Det er snart slut med Saxo Privatbank i Brørup.

Det sker i forbindelse med, at Saxo Privatbank A/S i løbet af foråret bliver overtaget af Alm. Brand.

»Vi er glade for at præsentere Alm. Brand som ny ejer. Sammen vil vi kunne tilbyde dig den service og kompetente rådgivning, du kender i dag, samtidig med at du får en række nye attraktive fordele«, lyder det fra Saxo Privatbank.

Alm. Brand glæder sig over at overtage kunderne i filialen i bl.a. Brørup, og som den nye ejer noterer:

»Navnet på din bank skifter, men du vil fortsat have de samme priser og vilkår. Du vil også beholde den rådgiver, du kender, og fortsat have en filial i den by, du har i dag.«

(Foto: LLN Press©)

 

 

- Ildsjæl, jordnær, overenergisk - og charmerende.

Det var nogle af de ord, Elva Thuesen satte på den nu tidligere formand i Brørup Gymnastikforening, Jørn Holmgaard, da hun på baggrund af alfabetet satte ord på hans 17 år i spidsen for den flerstrengede forening, der er en af de absolut største i kommunen.

- Tak for dit store engagement, hvor du har arbejdet hårdt for fællesskabet og altid været go' til at påskønne det frivillige arbejde, lød det videre, og hun konstaterede, at Jørn Holmgaard i sin tid i bestyrelsen altid har kastet mange bolde i luften - og grebet mange af dem.

Jørn Holmgaard gennemgik i ord og billeder nogle af de mange oplevelser, der har været i de 17 år, og han sluttede af med ordene »tak for 17 gode år i BGF«.

- Det er en indsats, der ikke kan roses nok, lød det fra generalforsamlingens dirigent, Jan Garder.

Elva Thuesen hoppede i øvrigt heller ikke over w i sin beskrivelse af Jørn Holmgaard. Hvad egner sig bedre for en slikmund end ordet wienerbrød...

(Foto: LLN Press©)

 

 

Den 36-årige Michael Mikkelsen bliver formand for en af kommunens største foreninger. Han overtager formandsposten i den flerstrengede forening, Brørup GF.

Det ligger fast efter formiddagens generalforsamling i klubben, hvor han blev valgt uden modkandidater.

- Jeg har da skullet overveje det et godt stykke tid, inden jeg sagde ja til at stille op som formand, fortæller Michael Mikkelsen.

Han er dog ikke ukendt med foreningsarbejdet i Brørup GF, idet han har siddet i bestyrelsen i to år og i øvrigt finder det meget vigtigt, at det frivillige foreningsdarbejde består. Alternativet er, at vi skal til at betale for det hele.

Michael Mikkelsen er samtidig fodboldtræner på femte sæson. Nu gælder det U13.

På formandsposten afløser han Jørn Holmgaard, der sagde farvel efter 17 år.

(Foto: LLN Press©)

 

 

To gange indenfor 10 timer har brandfolkene fra Brørup været kaldt ud i dag.

I formiddags lød alarmen på mindre forurening/oliespild på Ribevej syd for Brørup.

I aften var der melding om brand på Nørregade 30 i Brørup, men der  var dog ikke mere ild, end der skulle være.

Røg fra skorstenen slog ned, så det så ud, som om der var brand, men som politiet noterer - ingen fare.

De nærmere tidspunkter kan som altid ses på www.migogvejen.dk, der dagligt opdaterer listen over brandvæsenernes udrykninger. 

(Genrefoto: LLN Press©)

 

- Flere dyr under hammeren og flere købere.

Det er den korte, positive vurdering, formanden for Husdyrauktionen i Brørup, Jørgen Bruun, kommer med ovenpå ændringen af salmonellareglerne.

En ændring, der betyder, at flere dyr nu må komme under hammeren.

- Vi har oplevet en vækst på 10-20 procent, så det er rigtig positivt, noterer Jørgen Bruun overfor »migogvejen«.

Fra årsskiftet blev reglerne ændret, så dyrene igen må komme over kommunegrænsen, og det har kunnet ses lige fra starten.

- Vi har tidligere haft mange gæster fra Fyn og det tidligere Vejle Amt, og de er nu kommet tilbage, og det glæder os, konstaterer Jørgen Bruun.

Den hidtidige salmonella-grænse påvirkede auktionens omsætning i negativ retning, men starten på det nye år har været godt. Kunderne er komme tilbage både for at sælge og købe.

- Jeg er også sikker på, det kan mærkes nu, hvor dyrene skal ud, for der er ingen tvivl om, at vores styrke er ammekvæg og afgræsningskreaturer, fortsætter Jørgen Bruun.

Han glæder sig over, mange af de trofaste kunder fra »øst« er vendt tilbage efter at have været udelukket i to år.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

Det er selvfølgelig en påstand at kalde sig Vejen Kommunes ældste mødre-gruppe, men der er nok noget om snakken – i hvert fald blev der fejret 30 års »bryllupsdag« i fredags.

1. januar 1988 satte daværende sundhedsplejerske i Brørup Kommune, Tove Thomassen, seks par sammen, som i en fælles mødre-gruppe skulle få glæde af hinandens – og ikke mindst børnenes – samvær og erfaringer.

Børnene er i dag 30 år gamle og for længst fløjet fra reden, men de fire af parrene holder stadig sammen – og har rigtig stor glæde af samværet og hinanden – uden børn.

- De første år samledes vi naturligvis sammen med børnene, men siden er det vores egne interesser, der har været i fokus, fortæller parrene, der i anledning af »perlebrylluppet« (30 år) var samlet til gourmetmiddag på Riberhøj.

- Som et andet ægtepar har vi nu fejret kobberbryllup, sølvbryllup og nu perlebryllup – og det stopper ikke her, forsikre parrene.

- Vi benytter enhver lejlighed til at samles. Bl.a. er vi med til hinandens fester og mærkedage. Også fælles weekendture bliver det til i ny og næ. Vi skilles aldrig, uden at vi har en ny dato klar til samvær.

- Ved kommunesammenlægningen i 2007 tog vi en bustur rundt i den nye Vejen kommune for at se, hvad det var for en kommune, vi nu skulle til at være en del af – vi er alle sammen stadig bosiddende i Vejen kommune og interesserer os derfor også for, hvad der sker uden for hjemmets fire vægge.

Selvom børnene ikke har den store interesse for fælles samvær længere, så interesserer de sig dog stadig for forældrenes »mødre-venner« og sender hilsner med, når de ved, de skal være sammen.

På billedet ses de fire tilbageværende par i mødre-gruppen fra 1988: Vibeke Lyngby og Svend Erik Jessen, Eva og Kim Rasmussen, Anette og Ib Sørensen og Maja Jespersen.

Der har været fuld gang i tøndeslagningen rundt i området de seneste dage, og både piger og drenge har haft gang i køllerne i jagten på at slå katten af tønden.

Det giver et knald hver gang tønden rammes, og det er vist meget naturligt at lukke øjnene i den forbindelse som pigen her på billedet.

Hun er fotograferet ved fastelavnsarrangementet på Gjerndrup Friskole, hvor antallet af børn rundede de 30.

Inden de fik gang i tøndeslagningen, blev der sunget forskellige sange.

(Fotos: LLN Press©)

 

faste04faste04faste04faste04

 

 

Brandfolkene fra Brørup var i nat på opgave. Mere præcist lød meldingen på gårdbrand på Lindknudvej 35, hvor det viste sig at være brand i en ladebygning.

Skaderne blev begrænset.

En ambulance var tilkaldt, da et vidne skulle observeres for røgforgiftning.

(Foto: LLN Press©)

 

brandlindknudvej2

Forårets fællessangsaftener – »syng for livet« - i Johannes Kirkens konfirmandstue i Brørup startede i aftes, hvor tidligere skoleinspektør på Brørup Skole, Morten Pommer, var aftenens »vært«.

Med udgangspunkt i Højskolesangbogen og en »rød tråd« havde han sammensat et program, hvor han fortalte om de ca. 20 sange, der blev sunget i løbet af aftenen.

Der var fokus på de nyeste sange, som havde fået plads i Højskolesangbogen.

Med over halvanden million eksemplarer er bogen, der blev udgivet første gang i 1894, den meste solgte sangbog i Danmark – den indeholder 572 sange, så der er nok at vælge imellem.

Der blev lagt ud med H. C. Andersens »Barn Jesus i en krybbe lå«, men også sange, som nutidige kunstnere har udgivet, som f.eks. »der er noget i luften«, som bl.a. Anne Dorthe Michelsen og Kim Larsen har på deres repertoire, har fundet vej til den nyeste udgave af Højskolesangbogen.

I pausen serverede menighedsrådet kaffe og kage til de fremmødte, som fyldte hele konfirmandstuen.

I »anden halvleg« fortsatte Morten Pommer den røde tråd med bl.a. Halfdan Rasmussens »Livet er en morgengave« og Bertel Haarders »Det er et venligt, lille land«, som han skrev i forbindelse med LOFs 50 jubilæum – aftenen sluttede med Benny Andersens »Gå nu nat…« – en bedre afslutning kunne man ikke få på en fantastisk hyggelig aften.

Næste arrangement i »Syng for livet« finder ligeledes sted i konfirmandstuen tirsdag 27. februar, hvor sognepræst Bente Bramming vælger sange fra Højskolesangbogen. Herefter følger, Pastor Emeritus Knud Fensteen Madsen tirsdag 27. marts, og tidligere skolelærer Kirsten Scheel slutter forårets fællessangsaftener af tirsdag 17. april.

 

syngforlivet2

Tidligere skoleinspektør, Morten Pommer, havde til »Syng for livet«-arrangementet valgt at fokusere på nogle af de nyeste sange fra Højskolesangbogen akkompagneret af organist Hanne Albinus.

Menighedsrådet sørgede for kaffe og kage til de lystige sangstemmer.

 

En ny spejderhytte er snart ikke kun streger på tegnebrættet. Det har været en lang sej kamp, men nu er det ganske vist.

Spejderne i Brørup - 70 aktive DDS-spejdere og 65 aktive KFUM-spejdrere - kan se frem til en ny spejderhytte til sommer – et byggeri til 2,5 mio. kroner, som er fuld finansieret, bliver nu en realitet.

I starten af februar bliver den gamle spejderhytte på Vestre Maltvej i Brørup revet ned. Et nyt fundament støbes, så den nye 280 kvm store hytte kan opføres. Det ventes, at byggeriet står færdig i løbet af juli dog med forbehold for sommerferien.

Det var nogle stolte spejderledere fra hhv. De Blå Spejdere og KFUM-spejderne i Brørup, der mandag kunne give hinanden håndslag på, at Brørup-spejderne nu – efter flere års kamp – kan se frem til en ny moderne spejderhytte, som skal danne rammen omkring fremtidige aktiviter for spejderlivet i Brørup.

Mandag aften troppede medlemmer af både De Blå og KFUM-spejderne op på Vestre Maltvej for at være med til at fejre begivenheden og tage afsked med den gamle hytte, der allerede er tømt, og bliver væltet i næste uge.
Spejderhytten, der bliver ca. 60 kvm. større end den gamle, er fuld finansieret med sponsorater fra flere forskellige fonde – bl.a.: Mærsk, Vejen Kommune, SE, Vandførerfonden, Brandkassen, Misse Moltesen m.m.

Desuden har spejderne selv indsamlet penge ved forskellige aktiviteter som juletræssalg, Skt. Hans Fest o.s.v.

Tidligere har der været regnet på en renovering af den gamle hytte. Men prisen løb op i 1,1 mio. kroner, og så havde man stadigvæk en »gammel« hytte, så det projekt blev hurtigt skrinlagt til fordel for arbejdet med at skaffe midler til en ny hytte.

De lokale Vejen Arkitekter har tegnet spejderhytten, og det bliver Vejen firmaet Ohrt, der skal forestå byggeriet.

spejder2

De Blå Spejdere og KFUM-spejderne i Brørup glæder sig til at tage den nye spejderhytte i brug til sommer, og allerede i næste uge er det øverste foto historie - den gamle spejderhytte på Vestre Maltvej rives ned.

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->