Vagn Sørensen - valg Klaus Kulmbach - topannonce Martin Boye - topannonce Jørgen Thøgersen - topannonce Morten Thorøe - topannonce

Lederen af Aktivitetscentret Fredenshjem i Brørup, Rigmor Bennetsen, har valgt at gå på pension 1. marts 2018. Hun stammer fra Esbjerg og blev valgt som centrets første leder, da det blev indviet i 1991 og har derfor siddet i spidsen for det populære aktivitetscenter i 27 år. 

Centret har allerede fundet hendes afløser. Bente Voorma fra Holsted blev i august 2017 ansat som fysioterapeut på centret og går samtidig som »føl« hos Rigmor Bennetsen med henblik på at overtage lederrollen af Aktivitetscentret til marts.

På billedet er det den afgående leder af Aktivitetscentret Fredenshjem, Rigmor Bennetsen (t.v.), der giver gode råd til sin afløser, Bente Voorma.

 

 

Et stort ønske fra Nørbølling Lokalråd går nu i opfyldelse. Det gælder oprydning af området ved den nu lukkede skole i Nørbølling.

Vejen Kommunes økonomiudvalg har sagt ja til, at der bruges 170.000 kroner plus moms til at fjerne trådhegnet foran bygningerne, etablere et beplantningsbælte mod naboen Nørbøllingvej 28 og rydde op i legeområdet. Der afsættes samtidig penge til vedligehold af området.

I forbindelse med de årlige møder med lokalrådene er Nørbølling Lokalråd fremkommet med ønskerne:

• At alt trådhegn omkring kursuscentret fjernes, idet hegnet virker skæmmende for området.
• At der etableres 3-rækket beplantningsbælte mod naboen Nørbøllingvej 28 for at danne en naturlig afgrænsning.
• At gammelt legepladsområde (bag kursuscentret) oprenses for asfaltbelægninger, betonfundamenter, træ- og jern m.v.
• At der udlægges muld og sås græs i gammelt legepladsområde.
• At buske og træer rundt om kursuscentret beskæres og udtyndes.

Vejen Kommune bruger i dag stedet til kursuscenter.

Den endelige beslutning om oprydningen ventes truffet i byrådet tirsdag.

 

Politikerne har otte dage til at pille valgplakaterne ned efter valget, og langt de fleste har overholdt disse regler. Der er ikke mange tilbage, men de kan dog findes.
Som her ved sygehuset i Brørup, hvor det nyvalgte medlem af regionsrådet - i øvrigt den eneste her fra kommunen, der blev valgt - Kurt Jensen (V), stadig hænger i lygtepælene her tirsdag middag.
Lørdag var der også lejlighed til at se plakater i Gesten, hvor Liberal Alliance havde valgplakater hængende ved fritidscentret.

Herregårdsnissen og hans børn er vågnet. De har været på plads på museet på Sønderskov her i weekenden, hvor den første af to weekender med masser af julestemning blev afviklet. Festlighederne gentages næste weekend.

 

 

Videotest

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->