Skjern Bank - vi er lige i Bramming Antenneforeningen Vejen - topannonce

Der var masser af aktivitet i byparken i Brørup ved middagstid.

 

(læs videre under annoncen)

Blomsterporten - buketter

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

For tredje gang blev der gået og løbet til fordel for Red Barnet.

- Vi blev ambassadørskole for Red Barnet i 2018 og har løbet i 2018, 2019 og i dag, fortæller Kevin Christensen til migogvejen.

I fjor satte coronaen en stopper for løbet.

I dag kunne elever og personale nyde det fine vejr og løbe en time til fordel for Red Barnet.

- Der blev i dag løbet 1026 runder, og takket være sponsorer og private lykkedes det os at løbe 17.690 kroner hjem til organisationen, lyder det fra Kevin Christensen.

Han er også overbevist om, at der løbes penge ind igen næste år.

(Fotos: migogvejen©)

 

venskabsløb 21 05venskabsløb 21 10venskabsløb 21 02venskabsløb 21 04venskabsløb 21 06venskabsløb 21 07venskabsløb 21 08venskabsløb 21 09venskabsløb 21 01

 

Kun to ud af tre af os ønskede at gå til stemmeurnerne ved gårsdagens valg.

 

(læs videre under annoncen)

MC Syd bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

Stemmeprocenten for valget lyder på 68,29 procent mod 71,86 procent for fire år siden.

Herunder kan du se, hvor mange procent, der har stemt i netop dit område med Askov-Malt i top og Holsted i bund.

Askov-Malt: 76,53
Læborg: 75,61
Jels: 74,95
Føvling: 73,58
Sdr. Hygum: 73,55
Københoved: 72.89
Rødding: 72,04
Lindknud: 71,65
Glejbjerg: 71,28
Andst: 69,79
Gesten: 69,32
Øster Lindet: 68,31
Hovborg: 67,89
Brørup: 66,75
Skodborg: 66,69
Lintrup: 66,03
Vejen: 63,95
Bække: 63,71
Holsted: 62,68

(Foto fra valgstedet på Aktivitetscentret Bøgevang i Lindknud: migogvejen©)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det slut med valgpropaganda ved Brørup Svømmebad.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Gadeberg Auto ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Omtalen på migogvejen i går om, at Jørgen Thøgersen (A) skulle pille sine valgplakater ned, fordi han ikke havde spurgt om lov, mens Jens Åge Larsen gerne måtte hænge der, fik mange op i det røde felt.

Jørgen Thøgersen fjernede sine valgplakater fra hegnet omkring den selvejende institution.

I dag fulgte Jens Åge Larsen (V) så trop:

- Brørup Svømmebad skal ikke sættes i dårligt lys omkring valgplakater, så derfor fjerner jeg mine, noterede Jens Åge Larsen overfor migogvejen i eftermiddag.

Her fjernede han sine plakater, selvom svømmebadets formand, Kristian Sjelborg, ellers havde givet ham lov til at hænge dem op.

- Nu finder jeg et andet sted til valgplakaterne, siger Jens Åge Larsen, der tidligere har siddet i svømmebadets bestyrelse i 15 år og heraf været formand i otte år.

Der var også en valgplakat med Morten Thorøe på hegnet, og den er også væk. Det var faktisk også Jens Åge Larsen, der havde hængt den op.

(Foto: migogvejen©)

 

migogvejen skrev allerede tirsdag om striden om valgplakaterne ved Brørup Svømmebad:

https://migogvejen.dk/brorup/6034-piller-plakater-ned

Tove Klose NY thumb 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Jørgen Thøgersen (A) må ikke - Jens Aage Larsen (V) må godt.

Altså have sine valgplakater hængende på hegnet foran Brørup Svømmebad.

 

(læs videre under annoncen)

Blomsterporten - buketter

(læs videre under annoncen)

 

 

Der er stadig to uger til kommunalvalget, men allerede i formiddag var Jørgen Thøgersen på gaden for at pille valgplakater ned.

Nej, han trækker ikke sit kandidatur, og det er faktisk ikke med hans gode vilje, at plakaterne skal ned.

- Jeg har fået at vide, at mine plakater ikke må hænge ved svømmebadet, fortæller Jørgen Thøgersen til migogvejen.

Derfor var han ude med sin knibtang i formiddag.

- Jeg tager det med et smil og skal nok finde plads til de to valgplakater andre steder, hvor plakater fra både Venstre og Socialdemokratiet må hænge, men jeg synes godt nok, de er ude på lidt dybt vand, mener Jørgen Thøgersen.

Han tager hatten af for det frivillige arbejde, der ydes i forbindelse med svømmebadet, der er en selvejende institution, men omvendt er det Vejen Kommune, der finansierer en stor del af badets drift.

Det er Kristian Sjelborg, der er formand for Brørup Svømmebad.

- Jeg har givet Jens Aage Larsen tilladelse til at hænge op, da han ringede og spurgte, siger formanden til migogvejen.

- Det er en beslutning, jeg som formand har taget, men det er der også nogen i bestyrelsen, der har reageret på, erkender Kristian Sjelborg.

- Jeg vil ikke trække min tilladelse tilbage nu, men der er ikke andre, der har lov til at have valgplakater oppe her, og fremover skal der slet ikke være nogen, siger Kristian Sjelborg, der er træt af virakken om plakaterne på stedet.

Også Morten Thorøe har en plakat hængende, og han vil ifølge formanden også blive bedt om at pille sin plakat ned. Jørgen Thøgersen blev bedt om det allerede i går.

(Foto: migogvejen©)

 Thue Uhre Lauridsen - valg

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Store brands som Arla, Mærsk og Lego - gå hjem. Her på egnen har vi haft et solidt brand, der hedder Arne på Markedsrestaurationen.

 

(læs videre under annoncen)

IdeCentret Casper med maling ny 2

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

En kommentar fra Jørgen Bruun, formand for Markedsrestaurationen, der trak smil ved eftermiddagens goddag- og farvel-reception.

Store ord, men omvendt har Arne Haahr Larsen i 25 år været symbolet på Markedsrestaurationen.

I stedet har Samuel Ssemwanga nu overtaget roret, og meldingen er klar:

- Jeg er kommet rigtig godt i gang, og folk har taget godt imod mig, og Arne er rigtig god til at hjælpe mig i gang, siger Samuel Ssemwanga til migogvejen.

Han glæder sig over at være kommet til Brørup. Han og familien bor i Fredericia, men på sigt kan en flytning til Brørup let komme på tale.

Ved receptionen fortalte Jørgen Bruun, at der havde været overvejelser om at lukke Markedsrestaurationen, men den tanke blev hurtigt fejet af bordet, og det er lykkedes at finde en ny forpagter, som Jørgen Bruun har store forventninger til. En forpagter, der er udlært på Grænsekroen i Christiansfeld, så han har godt kendskab til solid, traditionel dansk mad.

(Fotos: migogvejen©) 

 

markedsrestaurationen 21 02markedsrestaurationen 21 03markedsrestaurationen 21 04markedsrestaurationen 21 05

 

I de kommende uger vil politikerne forsøge at overbevise os om, hvor krydset skal sættes.

I dag er der 22 dage til valget, og de kommende uger vil der være en række valgmøder og mulighed for at møde politikerne på gaden.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 VEJEN BC 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Onsdag aften afvikles en debatcafe for alle interesserede i foreningshuset i Brørup.

Det er DH Vejen - Danske Handicaporganisationer - der  byder velkommen.

- Kom og hør og spørg, hvad kandidaterne mener om borgerinddragelse, den rette ydelse i rette tid, bedre sagsbehandling og om at ansætte en borgerrådgiver i den kommunale forvaltning fra teknik og miljø til handicap og psykiatri, lyder opfordringen fra lokalformanden, Kai Østergaard.

DH Vejen efterlyser 27 byrådsmedlemmer, der vil inddrage borgerne mere, levere den rette ydelse i rette tid, forbedre sagsbehandlingen og derfor ansætte en uafhængig  borgerrådgiver og gøre borgernes handicap mindre, så der er færre klagesager, der bliver omgjort.

- I Vejen Kommune er vi flere tusinde mennesker med et synligt eller usynligt handicap. Vi ønsker at leve gode og meningsfulde liv ligesom alle andre. Derfor gør vi alt for, at vores handicap skal begrænse os så lidt som muligt. Noget klarer vi selv. Andre gange får vi hjælp af familie, kollegaer og venner, men vi møder stadig forhindringer, der gør vores handicap større, end det behøver at være. Det kan for eksempel være spareøvelser, høje trin eller silotænkning, men det kan vi ændre sammen, fastslår Kai Østergaard.

- For handicap kan også gøres mindre, hvis vi beslutter os for det. Med den rigtige hjælp, lyder det videre. Derfor efterlyser vi politikere, der vil gøre vores handicap mindre, for  sammen kan vi gøre handicap mindre, påpeger Kai Østergaard.

- Det vil vi gerne diskutere med alle spidskandidaterne og alle interesserede borgere, siger lokalformanden for DH.

Der er skrivetolke med storskærm til hjælp for hørehæmmede i debatcafeen.

(Genrefoto: LLN Press©)

 

 

 

Masser af æbler ændrede søndag konsistens ved æblefestivalen på Sønderskov.

 

Traditionen tro blev der inviteret til festival, hvor æblerne var i fokus.

Mange kom med masser af æbler for at få dem presset og lavet til æblemost.

Arrangementet bød også på en æblekagekonkurrence, hvor tre kager var indleveret.

Derefter gik det bogstaveligt talt i kage for dommerkomiteen og herunder flere politikere.

De skulle smage på kagerne, inden de skulle give karakterer.

Eva Baagø hentede førstepladsen med sin kage, mens andenpræmien gik til Vera Geil og tredjepræmien til Søren Thomsen.

Arrangementet bød også på en koncert med Helle Møller Kvartet, der leverede danske klassikere i en jazzet udgave.

(Fotos: migogvejen + Sønderskov©)

 

sønderskov 21 01sønderskov 21 03sønderskov 21 04sønderskov 21 05sønderskov 21 06sønderskov pr 21 06

 

Brørup bød i eftermiddag på en forsinkelt indvielse af multibanen.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Nørregaard Biler 20 01

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Corona og vejret har forsinket indvielse af banen ved Brørup Hallerne.

Stemningen var høj, og kampgejsten var et landshold værdig, da de unge spillere i eftermiddag spillede kampe på den indviede multibane.

Banen har dog været taget i brug længe, men først i dag lykkedes det med den officielle indvielse.

Mange var mødt frem til præsentationen af multibanen, fodboldkampe samt pølser og sodavand.

Glæden var stor ved både forældre og børn over, at der er kommet en multibane op ved hallerne.

Det giver flere muligheder i fremtiden for både træning og kampe.

Banen har tidligere stået ved Assersbølgård.

(Tekst og foto: Ole Olesen Sørensen©)

 

multibane brørup oos 21 01multibane brørup oos 21 02multibane brørup oos 21 03multibane brørup oos 21 04multibane brørup oos 21 05multibane brørup oos 21 06multibane brørup oos 21 07multibane brørup oos 21 08multibane brørup oos 21 09multibane brørup oos 21 11multibane brørup oos 21 12

 

Med byrådets vedtagelse af lokalplan 321 har byrådet sagt god for, at Aldi kan bygge ny butik på Nørregade i Brørup.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning 377 x 300

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Et planarbejde, der har været sat i værk efter ønske fra Aldi, og meldingen er klar:

- Vi er glade for, at lokalplanen nu er godkendt, lyder det fra Carina Busk fra Aldi.

Med vedtagelsen er der mulighed for, at Aldi kan få sit ønske om en ny og større butik opfyldt.

Den nuværende butik skal brækkes ned, og det samme skal to nabohuse, Aldi har købt.

- Vi arbejder i øjeblikket med tidsplanen og ved ikke, om vi kommer i gang i år, fortæller Carina Busk til migogvejen.

Lejerne i de to huse skal finde et nyt sted at bo, og det har de faktisk en del måneder til endnu.

- Vi skal også forsøge at finde et sted, hvor vi kan drive butik, mens nedbrydningen og opbygningen er i gang, forklarer Carina Busk.

(Foto: migogvejen©)

Martinsen bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Mange af områdets fugle kan se frem til bedre boligforhold.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Knudsen Porte ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Temaet for årets store, nationale Naturvidenskabsfestival er »Helt vildt«.

I den sidste uge i september udforsker tusindvis af skoleelever over hele Danmark den vilde natur.

På Holmeåskolen og Brørup Skole vil eleverne hjælpe de trængte fugle i Danmark og bygge ikke mindre end 250 redekasser.

- Fuglene har det svært, og elever på Holmeåskolen og Brørup Skole har besluttet sig for at hjælpe dem ved at lære om de mest almindelige fuglearter, lære om deres levesteder og ikke mindst at bygge masser af redekasser til de trængte fugle, lyder det i en pressemeddelelse.

Projektet starter, når der i uge 39 er Naturvidenskabsfestival for elever over hele Danmark.

- Mange hulrugende fugle mangler redesteder, især fordi mange skove drives intensivt. Vi vil gerne hjælpe fuglene ved at bygge redekasser, der skal sættes op på vores skoler, fortæller Michelle McDonald, som er forældre og frivillig i bestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forenings afdeling i Sydvestjylland og med i biodiversitetudvalget »Vildt i Vejen«.

Hun regner dog ikke med, at eleverne når alle 250 kasser under Naturvidenskabsfestival, så projektet vil fortsætte hen over vinter og forår.

- Jeg tror, det motiverer børnene, at de selv er med til at lave ting i stedet for blot at sidde ned og lytte. Hvis børnene selv får at se, hvor stor manglen på plads er til den vilde natur, vil de selv kunne være med til at give naturen en bedre fremtid, siger Michelle McDonald i pressemeddelelsen.

Fuglekassebyggeriet i Vejen indgår i et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, hvor skoler i hele Danmark i alt skal nå op på mindst 1000 redekasser på Naturvidenskabsfestivalens fem dage.

På de to skoler i Vejen deltager cirka 250 elever fra otte forskellige klasser fra 3. til 9. årgang i at bygge kasserne.

I alt deltager omkring 130.000 børn og unge over hele Danmark.

- Alle taler om natur, biodiversitet og bæredygtighed. Men uden viden og handlekraft hos den enkelte helt ned i børnehøjde dør det hele hurtigt ud igen. Her får eleverne alle sanser i spil, når de arbejder fysisk med naturens elementer. På den måde oplever de, at naturfag kan bruges til at påvirke deres egen hverdag og skabe forandringer, siger projektleder for den nationale Naturvidenskabsfestival, Ea Eskildsen.

Hvert år er festivalen en fejring af naturfagene helt ned i detaljen samtidig med, at eleverne får følelsen af at være med i noget større. Det er en uge med højt til himlen, hvor der bliver sat spot på naturfagene på nye, overraskende måder.

- Brørup Skole og Holmeåskolen har fået 9000 kr. af Poul Due Jensens Fond til at købe materialer til redekasserne for, står der i pressemeddelelsen.

Årets store fejring af naturvidenskaben og dens muligheder foregår fra 27. september til 1. oktober og arrangeres af Astra - det nationale naturfagscenter, der bistår skolerne med undervisningsforløb, materialer og inspiration. Festivalen er 100 procent fond-finansieret.

(Foto: PR-foto)

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->