Den ekstra hånd - top Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

- Hvor mange skal dø, inden der kan ske noget.

Sådan lød spørgsmålet fra Elvin Riis, da borgere og lokalråd i eftermiddag samlede politikere og embedsmænd fra Vejen Kommune til debat om krydset.

 

(læs videre under annoncen)

Park Rock - black friday

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Et kryds, hvor borgerne i området ofte oplever uheld og derfor ønsker initiativ fra kommunal hold.

Mange af uheldene er imidlertid ikke registreret i de offentlige systemer, da de er klaret internt mellem parterne.

- Krydset er ikke registreret som sort plet i øjeblikket, konstaterede trafiksikkerhedskoordinator Anders H.L. Pedersen, der omvendt gerne vil have en melding, når der sker uheld.

Krydsets udformning har i flere år været til debat, og borgerne ønsker en rundkørsel.

Det er imidlertid en omkostelig affære, og umiddelbart virker det ikke som en løsning, der er nært forestående.

- Vi er nød til at prioritere krydsene, noterede Anders H.L. Pedersen og henviste bl.a. til krydset ved Gesten Kirke, hvor der er sket flere alvorlige uheld - også med dødelig udgang.

En rundkørsel er heller ikke en løsning, der sikrer mod uheld - tværtimod.

- Rundkørslen nord for Brørup er stadig en sort plet, noterede trafiksikkerhedskoordinatoren og afviste derfor de oplysninger, der har været ude om, at der ikke sker uheld der.

Uheldene i Brørup handler primært om de to-hjulede trafikanter.

Kommunen vil nu se på mulige løsninger i Foldingbro. Det handler bl.a. om at få farten sat ned, da mange i dag kører meget hurtigt.

Der er nævnt en løsning med fuldt stop, så trafikanterne ser sig bedre for, men den løsning faldt ikke i go' jord:

- Fuldt stop er noget, der laves udenfor byerne, noterede Anders H.L. Pedersen.

Krydset er meget befærdet. 3000-4000 biler passerer dagligt krydset i hver retning.

(Fotos: migogvejen©) 

 

foldingbro møde 22 06foldingbro møde 22 04foldingbro møde 22 01foldingbro møde 22 02foldingbro møde 22 03

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->