Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

I dag er der præcis seks måneder til juleaften, og den dag benytter brødrene på julemuseet på Sønderskov til at præsentere en nyhed.

- Der bliver nemlig gang i den, sang i den, mere ramasjang og tju-bang i den og mulighed for at danse en lille støvledance, lyder det fra julebrødrene, Benny og Brian Lillelund, fra Lillelunds Julemuseum.

 

(læs videre under annoncen)

Brørup Hallerne - motionscentret

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Til efteråret rykker Pyrus-magien og The Julekalender ind på museerne på Sønderskovgårdvej, Lillelunds Julemuseum og Sønderskov.

Her du kan komme med ind i kulisserne til to af de mest folkekære julekalendere.

På Museet Sønderskov bliver stuerne indrettet i det magiske Pyrus-univers og fyldt op med de originale kostumer, rekvisitter og kulisser, hvor der er rig mulighed for at gå på opdagelse.

På Lillelunds Julemuseum kan du træde ind i Nissehulen fra The Julekalender, hvor både den magiske spilledåse, propellen og ølankeret har til huse.

Gertruds Sands store kasse med julepynt er også fundet frem.

Lillelund Julemuseum har tidligere haft et godt samarbejde med Museet Sønderskov i forbindelse med Jette Frølich-udstillingen.

Derfor inviterede brødrene den nye leder på museet, Anne Cathrine Lorentzen, med til Randers for at se »Pyrus« da den var udstillet der.

- Museet Sønderskov har en lang tradition med at fejre julen med sit årlige arrangement »Jul på Sønderskov« og have masser af børnehaver og skoleklasser på besøg i Museets juleudstillinger. Da Julebrødrene fortalte om Pyrus-udstillingen, var vi slet ikke i tvivl om, at vi skulle prøve at få de nødvendige tilladelser og hente udstillingen til Museet Sønderskov. Og det er heldigvis lykkedes, og nu glæder vi os til at sætte den op i de gamle herregårdsstuer og vise den til jul.

- Da Benny og Brain ringede og fortalte os, at de havde fået lov til at vise The Julekalender, var det jo fantastisk. To julekalenderudstillinger i samme område er jo endnu stærkere end én, og samtidig viser det, at kulturen i Vejen Kommune, selvom pengene er små, kan skabe gode og større oplevelser i fællesskab, siger Anne Cathrine Lorentzen i en pressemeddelelse.

På udstillingerne kan man se originale kostumer og rekvisitter fra de to ikoniske julekalendere.

Begge udstillinger er åbne for offentligheden fra lørdag 29. oktober. Der vil være mulighed for at købe en fællesbillet til dem.

(Fotos: PR-fotos©)

 

the julekalender pr 2the julekalender pr

 Kris Jensen Skriver - top

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->