Skjern Bank - vi er lige i Bramming Antenneforeningen Vejen - topannonce

Svømmebadet i Brørup ser ind i en ekstraregning på omkring en kvart million kroner.

Energiprisernes himmelflugt rammer hårdt.

 

(læs videre under annoncen)

Kvickly - 150 år

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Priserne på gas og el er steget markant, så det koster os dyrt, konstaterer formanden, Jens Åge Larsen (øverst), overfor migogvejen og vurderer, at kan koste 250.000 kroner ekstra.

Der er kun brugerne til at betale regningen, så ønsket er mange gæster den kommende sæson samtidig med, at solen kan være med til at holde vandet varmt.

- Vi håber virkelig, at folk bakker op og gerne køber sæsonkort for at støtte svømmebadet, noterer Jens Åge Larsen, der er vendt tilbage som formand.

Udgifterne kunne skrues lidt ned ved at sænke temperaturen i vandet, men sådan skal det ikke være - gæsterne skal have en god oplevelse, når de kommer.

Efter en par ugers forsinkelse åbnes dørene i morgen torsdag, og alt er gjort klart. Hullerne i rørene, der forsinkede åbningen, er fundet og repareret.

Sæsonrekorden i Brørup Svømmebad, der har eksisteret siden 1954, er 13.500 gæster, og ønsket er at nå derop igen.

- Vi har selvfølgelig flest gæster fra lokalområdet, men der kommer også folk fra f.eks. Kolding og Esbjerg for at nyde badet og omgivelserne, noterer Jens Åge Larsen.

Nu skal der gang i den nye sæson, hvor der både er åben for de morgenfriske vandhunde og de, der ønsker at komme om eftermiddagen.

Samtidig ser bestyrelsen fremad, så omkostningerne til energi kan komme nedad.

- Vi håber på et tidspunkt at kunne blive tilkoblet fjernvarmen, og vi arbejder også på at kunne skaffe midler til at få monteret solceller, fortæller Jens Åge Larsen til migogvejen.

(Fotos: migogvejen©)

 

brørup svømmebad 22 01

Efter et par ugers forsinkelse kan vandhundene nu hoppe i vandet i Brørup. (Foto: migogvejen©)

 

brørup svømmebad 22 03

Der kan holdes f.eks. børnefødselsdag i forbindelse med en tur i vandet. (Foto: migogvejen©)

 

brørup svømmebad 22 05

Per Højrup Hansen har haft fat i malergrejet før åbningen. (Foto: migogvejen©)

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->