Rødding
Vejen Vinduespudsning - top migogvejen - Her er plads til din annonce - top

Det er i eftermiddag gået i kage - trafikkage.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

 

 

 

Det var 8.C på Rødding Skole, der fik uventet besøg af en repræsentation fra Vejen Kommune.

I stil med stort set alle andre 8. klasser i kommunen deltog 8.C i en trafikcafe i Vejen med den dertil tilknyttede konkurrence - tip en 13-er.

Det gjorde klassen så ikke, men med 12 rigtige var førstepladsen hjemme i øvrigt med Rødding Friskole på andenpladsen.

Topplaceringen sikrede kage, der blev overrakt - og spist - i eftermiddag.

- I har gjort det godt, lød det fra formanden for kommunens udvalg for teknik og miljø, Vagn Sørensen (V), ved overrækkelsen.

Han konstaterede samtidig, at det er aldersklassen, hvor der sker flest ulykker.

- Det skal vi hjælpe til med at forhindre, så derfor er der også planlagt en trafikcafe for de kommende ottende klasser, noterede Vagn Sørensen, inden lærer Merete Grønbæk kunne skære kagen til.

I fjor var det i øvrigt en ottende klasse fra Bække Skole, der vandt kagen.

(Fotos: LLN Press©)

 

migogvejen deltog tidlgere på året i trafikcafeen:

http://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/2566-peptalk-til-de-unge

 

trafikkage 19 04trafikkage 19 04trafikkage 19 04trafikkage 19 04

 

 

Efter at have sovet siden julen i fjor var julemanden naturligvis sulten, da han blev vækket.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen IC - nytårsforsæt 2019

 

 

Han var derfor hurtig til at få gang i juelgrøden, efter børnene havde vækket ham på Skatkær i Skodborg.

Der blev råbt på julemanden, der sammen med sine nisser vågnede op.

Han havde naturligvis godter med til børnene, og han var med, da turen gik ned i byen for at få tændt lyset i juletræet.

Både inden vækningen og på turen gennem byen var der ledsagelse af det lokale brandværnskorps.

Arrangementet sluttede på brandstationen med gløgg og æbleskiver og dans om træet.

(Fotos: LLN Press©)

 

jul skodborg 19 07jul skodborg 19 07jul skodborg 19 07jul skodborg 19 07jul skodborg 19 07jul skodborg 19 07

Julemand, julemand, julemand...

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Business College - 2019

 

 

 

Der måtte råbes højt og mange gange, inden det lykkedes at få vækket den højtsnorkende julemand på plejehjemmet i Rødding.

Børnene viste dog stor tålmodighed, og til sidst lykkedes det at få ham råbt op, så han kunne komme ud af fjerene.

Med hjælp fra brandfolk fra Rødding frivillige Brandværn kom han ned på jorden og kunne hilse på de mange børn, der var mødt frem.

Fra plejehjemmet gik turen til torvet, hvor julemanden sammen med julemor fik uddelt en række godtepoer til børnene.

Et julearrangement, der samlede rigitg mange børn og voksne.

(Fotos: LLN Press©)

 

jul rødding 19 01jul rødding 19 01jul rødding 19 01jul rødding 19 01jul rødding 19 01jul rødding 19 01jul rødding 19 01jul rødding 19 01jul rødding 19 01

 

Pigerne i Den sønderjyske Pigegarde fra Rødding er traditionen tro trukket i nissetøjet med tilhørende træsko.

 

(læs mere under annoncen)

Fanø - ferie hele året

 

 

Det blev luftet første gang ved julemarkedet i Glejbjerg i søndags.

Foruden venter der ifølge gardens leder, Margit Wind, yderligere tre opgaver i julemåneden.

Lørdag gælder det et julearrangement i Gram, mens der er opgaver i Vejen både 7. og 8. december.

Dermed går folk i Rødding glip af den lokale garde på hjemmebane op til denne jul.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

julemarked glejbjerg 19 03den sønderjyske pigegarde 7den sønderjyske pigegarde 7den sønderjyske pigegarde 7

 

Det er højsæson for juleaktiviteter.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

 

 

Wellings Landsbymuseum har således haft to weekender med julestue i rigtig gammeldags stil.

Krostuen blev traditionen tro pyntet op af børnene fra Lintrup Børnecenters SFO i ugen op til den første weekend.

I krostuen var der mulighed for at kigge på de udstillede varer og nyde en kop kaffe eller gløgg og æbleskiver.

De besøgende fik hygget sig med juleklip, lave juledekorationer og fik snakket og handlet med udstillerne.

Det er 12. år, at museet har afholdt julestue, og i år har der været omkring 150 besøgende igennem de to weekender.

- Vi håber selvfølgelig, at besøgstallet bliver endnu større næste år, lyder det fra museet.

Ugen ud vil museet stadig være pyntet op, indtil der lukkes ned for sæsonen 1. december.

- I vinterlukningen skal der gøres klar til åbningen af sæson 2020 1. marts. Forskellige projekter skal planlægges, og enkelte opgaver skal gøres færdige inden åbningen, lyder programmet på.

(Fotos: Ole Olesen Sørensen©)

 

welling julestue 19 03welling julestue 19 03welling julestue 19 03

 

Wellings Landsbymuseum har ikke kun åbent i dagtimerne. Det spøger også om aftenen.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

 

 

Ghosthunting Denmark har været på besøg i aftentimerne, oig de havde inviteret TV Syd med på tur rundt i museet.

De mødtes i krostuen, hvor de gik igennem dagsordenen, inden alt lyset blev slukket på museet.

Det kræver sit at gå rundt i et helt mørklagt museum og filme, når man ikke er stedkendt, men heldigvis har Ghosthunting Denmark været på besøg før.

Der blev tjekket nogle oplysninger og oplevelser fra deres sidste besøg, og samtidig kom der helt nye oplevelser.

En oplevelse, som der blev nævnt flere gange sidst på aftenen, da de havde opsummering, var en oplevelse med et stearinlys, som var væltet ned fra en kommode.

Alle hørte lyden, og de undersøgte det med det samme.

De prøvede selv at få lyset til at vælte ned og sige samme lyd, men lige meget, hvad de prøvede, ramte lyset et sølvfad og hverken landede det samme sted eller sagde den samme lyd.

TV Syd ville tage hjem og kigge deres optagelser igennem, få lavet et godt indslag og sende det ud på deres sociale medier i løbet af næste uge.

(Foto: Ole Olesen Sørensen©)

 

Julen er kommet til Jels.

 

(læs mere under annoncen)

Fanø - ferie hele året

 

 

Det skete søndag eftermiddag, hvor rigtig mange deltog i arrangementet ved møllen og i byen.

Julemanden blev vækket og fulgtes med børnene ned i byen.

Der var omkring 500 deltagere i arrangementet, hvor der var en speciel hilsen til børnene.

Mere end 250 slikposer blev delt ud til dem.

(Fotos: Jels Borgerforening)

 

jul jels 19 05jul jels 19 05

 

Der er masser af liv i den gamle stald på Hygum Hjemstavnsgård her i weekenden.

 

(læs mere under annoncen)

Gadeberg Auto ApS

 

 

En række hobbyfolk udstiller deres produkter i forbindelse med hjemstavnsgårdens årlige julearrangement, og på nogle af standene er der naturligvis juleting.

Julemanden lagde også vejen forbi stalden, men han var nu rundt på hele gården for at hilse på primært børnene.

»Ind under jul« har været i gang lørdag, og det fortsætter søndag med masser af aktiviteter.

(Fotos: LLN Press©)

 

migogvejen har tidligere skrevet om arrangementet og weekendens aktiviteter på Hygum Hjemstavnsgård:

http://migogvejen.dk/rodding/2766-julen-er-pa-vej

 

hygum jul 19 06hygum jul 19 06hygum jul 19 06hygum jul 19 06hygum jul 19 06

 

Den 56-årige Gudrun Victoria Gotved fra Brændstrup er aktuel med en ny bog.

 

(læs mere under annoncen)

Fanø - ferie hele året

 

 

»Asatro - Nordisk spiritualitet« er titlen på den 200 sider store bog, der udgives lørdag.

Det er hendes anden bog om asatroen, mens den første har 20 år på bagen.

- Den nye bog bygger på den gamle, men meget er omskrevet, og meget er tilføjet, så det er en ny bog, fortæller Gudrun Victoria Gotved til migogvejen.

Hun har været asatroende siden barnsben. Foruden at være medstifter af Forn Siðr, Asa-og Vanetrosamfundet i Danmark har hun fungeret som ritualforretter (gode) i mere end 20 år.

Gudrun Victoria Gotved har været ansat som vølve på Ribe Vikingecenter i over 10 år, hun er velbevandret i norrøne kildetekster og er foredragsholder, skribent og debattør.

I beskrivelsen af bogen hedder det:

»Er »de der asatroende« nu ikke bare nogen, der klæder sig ud som vikinger og bruger de nordiske guder som undskyldning for at drikke sig fulde? Hertil er svaret klart ”NEJ!” De fleste af dem er ganske almindelige mennesker, hvis spiritualitet er inspireret af den nordiske mytologis kosmologiske verdensbillede.

At være asatroende kræver, at man gør sig tanker, for der er ikke nogen dogmer, der kan følges. Asatroende skaber selv deres tro, baseret på de kilder, der findes.

Denne bog er forfatterens helt personlige skildring af, hvordan hun ser den nordiske gudeverden. Du vil få et indblik i, hvordan hun udfører forskellige ritualer som blót (det kaldes det ritual, hvor guderne hyldes), knæsætning, bryllup og begravelse.

Man vil helt sikkert også kunne støde på andre asatroende, som absolut ikke er enige i det, hun skriver, da der er mange forskellige holdninger og idéer blandt dem, der under ét betegner sig som asatroende. Bogen er således ikke ment som en direkte lærebog i asatroen. En sådan kan efter forfatterens mening nemlig slet ikke skrives.

- Jeg vil glædes over, hvis nogen vil bruge bogen som inspiration, men også glædes over, hvis bogen kan være kilde til en sober debat om uenigheder, lyder det fra Gudrun Victoria Gotved.

(Illustration fra bogen)

 

 

 

Vi nærmer os jul, og i weekenden kommer julen til den gamle gård i Sdr. Hygum.

Tiden op til jul er travl, men der er tid til julehygge på Hygum Hjemstavnsgård, hvor mange hobbyfolk udstiller og er klar til at handle.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(vil du vide mere om uddannelserne, så tryk på annoncen)

 

 

 

I weekenden 23.-24. november kommer julemanden på besøg. Han deler godter ud til glæde for børn og barnlige sjæle. Hestevognen er gjort juleklar, så nisser og børn sammen med julemanden kan hente juletræet hjem til gården, og der gives gratis tur til børnene dagen igennem.

I stuehusets køkken er der aktivitet ved brændekomfuret. Her laves klatkager og blodpandekager, og i bryggerset uddeles der smagsprøver på medisterpølse.

Inde i stadsstuen væves, kniples og nørkles.

Traditionen tro kan børn lave juledekoration og kartoffel-julekalender, og en roelygte kan skæres ud.

I spisestuen i stuehuset laves der julepynt sammen med børnene, og hos smedene kan de selv være med til at lave en lille souvenirkniv.

I enden af den gamle smedje har bagerne varmet stenovnen op til bagning af boller, julekringler og franskbrød.

I stalden er båsene gjort klar til hobbyfolket, der kommer og sælger deres fine fremstillede ting fra små boder.

Uden for stalden slagtes gåsen til jul både lørdag og søndag.

- Snyd ikke jer selv for at komme ind og se dukke- og legetøjssamlingen, som er i en rivende udvikling. Her kan man også se, hvordan man lavede silkeroser til juletræet, lyder opfordringen fra Hygum Hjemstavnsgård.

Nede i det historiske køkken fremstilles sennep, og man kan nyde duften af julebag.

(Foto: Privatfoto)

 

 

Morten Agerbæk og Mads Hansen, henholdsvis direktør og sælger hos Honda, og Palle Snor, Frederik Jensen og Jimmi Kjær fra MC Syd, giver hinanden hånd på det nye samarbejde. (Foto: LLN Press©)

 

 

MC Syd i Sdr. Hygum udvider på flere fronter.

 

(læs mere under annoncen)

Gadeberg Auto ApS

(gælder det køb af bil, så tryk på annoncen)

 

 

Inden længe vil de godt 800 ekstra kvadratmeter i den nye bygning stå klar, og fremover vil der også være et stort udvalg af nye motorcykler i forretningen.

- Vi har indgået en aftale med Honda, så vi fremover har hele deres program i butikken. Vi vil fremover altid have mindst 100 Honda-er til priser fra 20.000 til 580.000 kroner, fortæller indehaver Jimmi Kjær.

Han glæder sig over samarbejdet, der utvivlsomt også vil glæde de mange kunder, der finder vej til butikken.

- Med den tiltrængte udvidelse af butikken og samarbejdet med Honda skønner jeg, at vi kommer op på at sælge 700 motorcykler om året, lyder det fra Jimmi Kjær.

Også Honda er godt tilfreds med samarbejdet.

- MC Syd er en butik, der har masser af kunder og et stort salg, så samarbejdet vil være et godt udstillingsvindue for os, er meldingen fra Hondas direktør, Morten Agerbæk, og sælger hos Honda, Mads Hansen.

De første nye motorcykler er på plads hos MC Syd, mens resten kommer i den kommende periode og i hvert fald står klar, når sæsonen for motorcykler for alvor er klar hen mod foråret.

- For os er der ingen tvivl om, at Honda bliver et godt supplement til vores brugte motorcykler, noterer indehaver Frederik Jensen.

Han glæder sig også over, at der med byggeriet bliver bedre plads til både kunder og medarbejdere og ikke mindst motorcykler. I dag står de meget tæt, men i starten af det nye år vil der være bedre mulighed for at se de mange motorcykler, når de ikke behøver stå så tæt, og meldingen er klar.

- Vi har noget for enhver smag, og fremover bliver der også mange nye motorcykler at se på, påpeger Jimmi Kjær.

(Fotos: LLN Press)

 

mc syd 15

Mads Hansen, Palle Snor, Morten Agerbæk, Frederik Jensen og Jimmi Kjær glæder sig over, at der nu også er nye Honda-er i butikken. (Foto: LLN Press©)

 

mc syd 13

Palle Snor og Jimmi Kjær foran den nye butik hos MC Syd. (Foto: LLN Press©)

 

mc syd 15

Der er brug for ekstra plads hos MC, og byggeriet af mere end 800 kvadratmeter står klart kort ind i det nye år. (Foto: LLN Press©)

 

mc syd 16

Finn Jørgensen, Claus Nielsen og Uffe Tangsholt er i gang på værkstedet hos MC Syd. (Foto: LLN Press©)

 

mc syd 15

Susanne Bechmann er klar med tøj og sikkerhedsudstyr til motorcyklisterne. (Foto: LLN Press©)

 

 

Kursen er sat for Jels-vikingerne efter den overståede generalforsamling.

 

(læs mere under annoncen)

Franks Tøj

(hvad enten det gælder tøj, fodtøj eller vin, så tryk på annoncen)

 

 

 

Den nye bestyrelse består af Janus Harloff Lynggaard (formand), Rasmus Kissow Holm (næstformand), Manja Ploug (regnskabsfører), Carsten Weitling (sekretær), Anette Fogh, Henrik Paasch og Leo Møller.

- På generalforsamlingen satte hele bestyrelsen deres kandidatur til rådighed, hvilket var helt i overensstemmelse med aftalen fra den ekstraordinære generalforsamling i august. Dermed kunne medlemmerne vælge den bestyrelse, som de ønskede skulle sætte kursen mod fremtidige vikingetogter, lyder det i en pressemeddelelse.

På forhånd var det dog givet, at flere af de hidtidige bestyrelsesmedlemmer ikke ønskede at blive genvalgt.

På generalforsamlingen kunne Jels Vikingespil i øvrigt fremvise et regnskab med et overskud på 378.938 kr. og en formue på den gode side af 3,2 millioner kroner.

Forude venter udgave nummer 44, og selvom der er et halvt år til, Jels-vikingerne atter drager på togt, så er forberedelserne til 2020-sæsonen allerede i fuld gang, og billetsalget til »Krakes Kæmper« åbner søndag 1. december. 

Forestillingen skal igen i år instrueres af Louise Schouw, mens Thorsten Weitling debuterer som manuskriptforfatter i vikingespilssammenhæng.

Jels Vikingespil er dog langtfra fremmed land for Thorsten, som har været med på scenen i mange år.

2020-forestillingen kommer til at handle om den danske konge, Rolf Krake, som tager sine kæmper, de største krigere i hans tjeneste, med til Sverige for at bekæmpe den norske konge, men hjemme i Danmark venter der Rolf Krake en overraskelse.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

Der er dømt hygge med vin og mad i aften.

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

 

Det er Daglig'Brugsen i Skodborg, der traditionen tro byder velkommen til vinsmagning på Vesterkroen.

- Vi holder det en gang om året, og det er ottende eller niende gang, sagde formanden, Jan Thomsen, til migogvejen.

- Der er 90 meldt til i aften, og vi oplever hvert år en vækst. I fjor var vi kun 80, noterer Jan Thomsen.

Ud over at smage på dråberne var der også lejlighed til at blive klogere på vinen, idet det var lykkedes at få Erik Larsen til at fortælle om druer og dråber. I næsten 20 år var han ansvarlig for indkøb af vin i Coop.

Ud over vin bød arrangementet på »Trines køkken«.

(Fotos: LLN Press©)

 

vinsmagning 19 04vinsmagning 19 04vinsmagning 19 04

 

 

Igen i denne uge gennemfører færdselspolitiet maratonkontroller med deres ATK-biler.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Kommune - bund

 

 

Som de tidligere gange er det bilisterne på politiets såkaldte fokusstrækninger, at der sættes ind med langvarige målinger.

I løbet af de 20 timer er der en ATK-bil - fotovogn - på vejen, og den holder forskellige steder.

Mandag var den på plads på Jelsvej mellem Rødding og Jels, og endnu en gang skal der sendes bøder ud.

- Desværre havde 28 bilister for travlt, så de får en kedelig hilsen i E-boks. To får også et klip i kørekortet, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Topscoreren kørte 116 km/t på strækningen, hvor der må køres 80 km/t.

Her i området er også Kongeåvej og Lunderskovvej fokusstrækninger, og et gæt er, at der senere på ugen vil blive målt i 20 timer på begge veje.

(Illustration: Syd- og Sønderjyllands Politi)

 

 

Når Dagli'Brugsen i Skodborg torsdag aften afvikler vinsmagning, er der ikke alene mulighed for at smage på vinen.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen IC - nytårsforsæt 2019

 

 

 

Der bliver også rig lejlighed til at høre mere om vinen fra en ekspert på området.

Aftenens foredragsholder bliver Erik Larsen, der betegnes som en sand legende på området.

Han har været ansvarlig for Coops vinindkøb i næsten 20 år.

Det handler heller ikke kun om noget at drikke, når der er vinsmagning på Vesterkroen.

Der bydes også på »Trines køkken«.

Billetter til arrangementet købes i brugsen i Skodborg.

(Genrefoto: LLN Press©)

 

 

Det et flere generationer siden, 1. verdenskrig stoppede, men det er en dag, der fortsat er værd at markere.

 

(læs mere under annoncen)

 Martinsen - ny

 

Netop i dag er det 101 år siden, at krigen stoppede, og det er blevet markeret på bl.a. kirkegården i Rødding.

Omkring 100 personer i alle aldre deltog i arrangementet, hvor menighedsrådsformand Anger Nissen og borgmester Egon Fræhr (V) lagde kranse ved mindestenene.

Anger Nissen konstaterede, at krigen havde kostet mange ofre, og Solvej Aagaard fortalte lidt om den lokale historie ud fra breve fra krigstiden, ligesom sognepræst Joanna Pedersen holdt en kort andagt.

Blandt deltagerne i arrangementet var en 8. klasse fra Rødding Skole.

Selvom Danmark var neutral i 1. Verdenskrig, var sønderjyderne hårdt ramt.

Mænd og store drenge fra Sønderjylland blev sendt til fronten i tysk uniform til en frygtelig krig.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

migogvejen skrev ved 100-året mere om historien og de 249 faldne fra vores område:

http://migogvejen.dk/rodding/1247-mindes-249-faldne

http://migogvejen.dk/rodding/1254-krigsofre-blev-mindet

 

kransenedlæggelse 19 01kransenedlæggelse 19 01kransenedlæggelse 19 01kransenedlæggelse 19 01kransenedlæggelse 19 01kransenedlæggelse 19 01kransenedlæggelse 19 01

 

 

Der er blevet arbejdet flittigt hos MC Syd i Sdr. Hygum i weekenden.

 

(læs mere under annoncen)

Franks Tøj

 

 

 

Byggeriet af den nye udstillingshal er nu så langt fremme, at der for alvor er tid til også at tænke på de udendørs arealer.

Tirsdag kommer asfaltmaskinerne til området, så derfor er forarbejdet gjort de seneste dage, så asfalten kan komme på plads.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

mc syd 10mc syd 10

 

 

Højskolebevægelsen i Danmark har nu bestået i 175 år takket være teolog, forfatter, filosof, historiker og politiker N.F.S. Grundtvig - og forstander Mads Rykind-Eriksen.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

 

 

For en halv snes år siden var Rødding Højskole for alvor i krise og tæt på en konkurs, men folk i området - manden med millionen og manden med den halve million og alle de andre støtter - fik reddet det gamle højskole.

Dermed er der masser af liv i Danmarks og verdens første højskole, Rødding Højskole, men sådan så det ikke ligefrem ud i starten af 2000-tallet - tværtimod.

- Skolen var helt ude i tovene, som forfatter til jubilæumsbogen, Erik Lindsø, sagde ved præsentationen af bogen.

De folkelige kræfter i området trådte i karakter og fik samlet næsten fire millioner kroner, som reddede skolen.

Han gennemgik på humoristisk vis nogle af historierne i bogen, men der var også ros til forstanderparret Anja og Mads Rykind-Eriksen. Det var virkelig parret, der kunne stå i front og være med til at redde den nu 175 år gamle skole.

Den barske historie med den positive afslutning betyder, at den første højskole lever i bedste velgående, og det var en tydelig rørt Mads Rykind-Eriksen, der lyttede til forfatterens ord og ros.

Mads Rykind-Eriksen var dog langt fra alene.

Rigtig mange tog mod tilbuddet om at kigge ind i anledning af 175 års jubilæet, og der var fyldt godt op i køreladen - faktisk fyldt. Nogle valgte i stedet at se og høre de forskellige indslag på en storskærm i et lokale ved siden af.

Og titlen på Rødding Højskoles jubilæumsbog skal du da ikke gå glip af. Den hedder »Viljen til Rødding. Genstarten af Rødding Højskole 2006-2012«.

(Fotos: LLN Press©)

 

 højskole 175 19 27højskole 175 19 27højskole 175 19 27højskole 175 19 27højskole 175 19 27højskole 175 19 27højskole 175 19 27

 

 

 

Så er julen kommet til Wellings Landsbymuseum.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

 

 

 

Traditionen tro kommer Lintrup Børnecenters SFO og pynter op i krostuen.

De har brugt de sidste mange dage på at lave julepynt, og de har glædet sig til at komme og pynte.

De nåede næsten ikke at sætte sig, før de var begyndt at lave mere julepynt.

Humøret var højt, og der blev i den grad hygget og snakket og ikke mindst, sunget julesange.

- Vi glæder os hvert år til at få besøg af SFO´en, for det er starten på vores julestuer, lyder det fra Wellings Landsbymuseum.

(Fotos: Ole Olesen Sørensen)

 

welling 19 09welling 19 09welling 19 09welling 19 09welling 19 09welling 19 09

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft