Rødding
Vejen Vinduespudsning - top migogvejen - Her er plads til din annonce - top

I mere end 120 år har træ i mange afskygninger været omdrejningspunktet for firmaet Dinesen i Jels, og det kan også ses i en del af Jels, og mere kommer til.

Dinesen har en del af firmaet liggende på Klovtoftvej, hvor der nu ligger masser af inspiration til udvikling af nogle af husene.

 

(læs mere under annoncen)

Kvickly - ny

(tryk på annoncen og se de seneste tilbud)

 

 

Det er inspiration, der er kommet takket være et nyt samarbejde mellem netop Dinesen og Københavns Arkitektskole.

- Vi har i to uger kørt en sommerskole med 20 arkitektstuderende fra København, fortæller femte generation i firmaet, Hans Peter Dinesen (til højre på det øverste billede).

Det er første gang, der har været  dette samarbejde, men det skal gentages næste år.

- Det skal måske være mere tværfagligt næste år, men det har været rigtig godt, siger Hans Peter Dinesen til migogvejen.

De studerende har arbejdet med de bygninger, Dinesen ejer på Klovtoftvej, hvor flere kommer til.

- Flere af bygningerne er forsynet med træ, og der er nu arbejdet med udvikling af de andre og ikke bare med at forsyne væggene med træ. De studerende har haft frit spil til at komme med ideer, forklarer Hans Peter Dinesen.

Og disse ideer er langt fra kun blevet på tegnebrættet.

Der har været gang i sav og stemmejern, og der er i hånden lavet en model af området i størrelsesforholdet 1:100 og ikke bare på en flad plade. Det er lavet ud fra GIS-målinger, så niveauforholdene er i orden, og det er skåret til på 75 massive egetræsstave, der så er limet sammen.

- På den måde får vi et overblik over hele området, noterer Hans Peter Dinesen.

Der er yderligere lavet ideer til, hvordan enkelte huse kan ændres, så de får træ-facader i ægte Dinesen-stil.

- Vi har købt Klovtoftvej 4, som vi vil bygge om til boliger, hvor vores gæster kan overnatte, så de får gode faciliteter at være i, forklarer Hans Peter Dinesen.

Det kan være medarbejdere fra Dinesens afdelinger i New York, Los Angeles eller Stockholm.

De skal bo godt og naturligvis i et hus med træ yderst og inderst.

- Vi har virkelig fået mange gode og spændende ideer til fremtiden, der nu skal drøftes med familien og virksomheden, inden der sættes gang i et projekt, noterer Hans Peter Dinesen.

De studerende fra arkitekskolen har haft lektor Peter Møller Rasmussen (til venstre på det øverste billede) med i Jels:

- Vi har fået rigtig meget ud af det fagligt og er klar til igen at komme herned, noterer han og roser Dinesen-virksomheden for gæstfriheden.

Også de studerende udtrykker glæde over besøget og sommerskolen, som har givet dem både ideer og en oplevelse i et landdistrikt, hvor der blev lagt sidste hånd på nogle af de modeller i størrelsesforholdet 1:20, da ferniseringen faktisk var startet.

Dinesen i Jels beskæftiger 110 medarbejdere, og hele produktionen foregår i Jels, mens savværket og den del af arbejdet foregår i Tyskland.

(Fotos: LLN Press©) 

 

dinesen 12dinesen 12dinesen 12dinesen 12dinesen 12dinesen 12dinesen 12dinesen 12dinesen 12dinesen 12dinesen 12

 

Efter endnu en succesfuld afvikling af vikingespillet i Jels fortsætter fighten nu udenfor ringen.

Der er intern strid i bestyrelsen, og de kan end ikke enes om at indkalde til én ekstraordinær generalforsamling.

 

(læs mere under annoncen)

KK Partner

(tryk på annoncen, hvis du er træt af langsomt internet)

 

 

Både 12. og 13. august indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Valhal i en strid mellem parterne i bestyrelsen.

Ifølge dagsordenerne er bestyrelsen splittet i to lejre med tre mod fire.

»Mistilliden bunder i manglende tro på, at bestyrelsen i dens nuværende form kan, og vil, føre foreningen Jels Vikingespil i den retning, medlemmerne ønsker jf. formålsparagraffen«, lyder det i dagsordenen for den første dagsorden underskrevet af bestyrelsesmedlemmerne Bruno Bennedsen, Connie Schmidt Kristensen og Jørgen Ahlquist.

Her har flere end 100 medlemmer udtrykt et mistillidsvotum mod Janus Lynggaard, Lene Rese Hansen, Leo Møller, Mikkel Vindt og førstesuppleant Henrik Paasch.

På den første ekstraordinære generalforsamling vil de fire personer blive hørt, inden der holdes skriftlig afstemning om mistillidsvotummet.

De andre fire bestytrelsesmedlemmer indkalder til møde dagen efter:

»Baggrunden herfor er behovet for information til foreningens medlemmer om det formandsskifte, der har fundet sted i går, søndag den 28. juli. Et behov som de fire bestyrelsesmedlemmer oplever stærkere efter afslutningsfesten, der blev afholdt lørdag aften«, lyder det.

Her lyder dagsordenen primært på information til medlemmerne efter et formandsskifte, hvor den tidligere mangeårige formand, Janus Lynggaard (t.v.), har taget over efter Bruno Bennedsen (i midten).

(Foto: LLN Press)

 

 

Når fodboldspillerne i Sdr. Hygum tager fat på sæsonen efter sommerpausen, kan de spille uden forhindringer.

 

(læs mere under annoncen)

MCSyd

 

Arbejdet med at fjerne lygtepælen midt på fodboldbanen har trukket ud, men nu er den væk, og der er sat ekstra master op i siderne.

»Bagstopperen«, som migogvejen.dk skrev om ved sæsonstarten i foråret, er nu væk.

Dermed kan arealet ved Aktivitetscentret i Sdr. Hygum nu endelig bruges til 11-mands fodbold.

Græsset har kunnet bruges hele året, men det har ikke været muligt at spille på hele banen, der er blevet forlænget ved at nedlægge nogle parkeringspladser og i stedet så græs.

(Foto: LLN Press©)

 

migogvejen.dk skrev tidligere på året om den uønskede »bagstopper«:

http://migogvejen.dk/nyheder/sport/1591-bagstopper

 

hygum master 3

 

Når der i morgen fredag er dyrskue i Ribe, er også vores område repræsenteret med forskellige dyr - bl.a. de karakteristiske kødkvæg med lange horn - skotsk højlandskvæg.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

(tryk på annoncen og se, hvad der kan friste dig i dag)

 

 

- Vi vil vise, at en gammel ko stadig kan se godt ud, selvom den er blevet 14 år og har fået 10 kalve.

Sådan lyder det fra kødkvægsavler Mogens Rasmussen fra Skodborg, der igen udstiller på skuet i Ribe og altså denne gang forsøger at vise en af sine gamle køer frem. I øvrigt en ko, der tidligere har været med i konkurrencen i Ribe.

Koen deltager sammen med en anden ko med kalv, ligesom familien har en treårs tyr med på årets skue.

Og der er virkelig tale om en udflugt for hele familien, for det er ikke kun Skotsk Højlandskvæg, der kommer fra besætningen.

Datteren, Dorthe, deltager med en haflinger-hingst, og familien nyder at være med i Ribe.

- Det er et rigtig hyggeligt skue. Det er et af de bedste skuer og tager kun den ene dag, lyder det fra datteren, Charlotte Rasmussen, der er meget energisk omkring kreaturerne – og skuerne.

Familien er i dyrskuekataloget i Ribe for 11. gang siden debuten i 2008, og de nyder at vise dyrene frem på skuerne og har også hentet en række topplaceringer i bl.a. Aabenraa.

I år er der udstillet i netop Aabenraa og på Landsskuet og nu altså snart i Ribe.

Tidligere har de også været med på Mælkefestivalen ved Helle-hallen.

Besætningen i Skodborg består af 25 dyr, hvor tyrene lejes ud til avl, mens de øvrige i vid udstrækning bruges til afgræsning.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

skotsk 4

Skotsk højlandskvæg er kendt for deres karakteristiske horn. (Foto: LLN Press)

 

skotsk 4

Skotsk højlandskvæg fås i flere farver. (Foto: LLN Press)

 

skotsk 4

Og sådan en kalv kan være svær at stå for. (Foto: LLN Press©)

 

Her midt i højsommeren mødte der tirsdag aften 24 op til cykling langs Kongeåen med start ved Viggo søerne/Pansergravene ved Lintrup.

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

- På turen var der højt humør, og naturen talte næsten til os. Afgrøderne på markerne stod frodige og kornet klar til høst, fortæller turleder Thue Uhre Lauridsen.

Undervejs fortalte han om historien i området.

Han fortalte også om dyrelivet langs turen, og deltagerne så dådyr, fugle, får, gæs og ænder.

Årets næste og sidste tur er sjette august fra Pansergravene.

(Fotos: Privatfotos)

 

viggo søerne

 

Der er nu lejlighed til at nyde et par små los-killinger i GladZoo i Lintrup.

 

(læs mere under annoncen)

KK Partner

 

For et par måneder siden fødte den europæiske los to små killinger i deres anlæg i zoo.

- I tiden op til fødslen noterede dyrepasseren sig, at hunnen var begyndt at bule en smule ud på maven, når hun lå og slappede af. 29. maj fødte hun så de to killinger - en han og en hun, skriver parken i en pressemeddelelse.

Siden har hun holdt sig mest i fødehulen sammen med ungerne, som er født med lukkede øjne, fuldstændig ligesom almindelige huskatte.

Efter cirka 14 dage åbnede ungerne øjnene og begyndte at bevæge sig lidt rundt i hulen, og nu her cirka halvanden måned efter, er de begyndt at gå rundt på egen hånd i hele anlægget.

- Her vil de vokse op sammen med forældrene, til de bliver godt et år, hvor de fra naturens side vil forlade forældrene. Hos os får de lov at blive lidt længere, inden de skal videre til en anden zoologisk have, lyder det videre.

(Fotos: PR-foto)

 

Fakta:
Den Europæiske los lever i det nordlige Skandinavien, nærmere betegnet Finland, Norge og Sverige, samt i Polen og det gamle Sovjetunionen.
Det er den største af de fire los-arter, og blandt andet på grund af det store udbredelsesområde, er den ikke kritisk truet.
Vægten ligger mellem 12 og 30 kg alt efter køn og alder.

 

los

 

Sent søndag aften modtog de gæve Jels-vikinger de sidste stående ovationer fra publikum i 2019-sæsonen. En sæson, der trods det omskiftelige sommervejr, har været forrygende med 21.738 tilskuere på det smukke amfiteater ved Jels Nedersø.

 

(læs mere under annoncen)

MCSyd 

 

Efter sidste års rekordsommer, både vejr- og publikumsmæssigt, så var det med en vis ærefrygt, at vikingerne fra Jels gik ind til 2019-sæsonen, hvor man ikke alene skulle følge op på sidste sæsons publikumsrekord, men man skulle også se, om man kunne lave et hattrick med over 20.000 publikummer tre år i træk.

Samtidig skulle der også arbejdes sammen med fire nye professionelle, som ikke havde lavet vikingespil i Jels før.

- Vi tog en chance med udskiftning på så mange centrale pladser, men vi må sige, at vi har fået fuld valuta for pengene. Vores nye instruktør, Louise Schouw, har fået det bedste frem i alle skuespillere, og de to nye scenografer har i samarbejde med vores systue kreeret de flotteste kostumer og med scene- og rekvisitholdet skabt smukke rekvisitter og fantastiske kulisser med bl.a. to drejescener, lyder det Bruno Schmidt Bennedsen, formand for Jels Vikingespil, i en pressemeddelelse.

- Vi havde også satset en hel del på lys-delen i år, og vores nye lysdesigner, Clement Irbil, havde sammen med vores dygtige lyshold fået sammensat en utroligt flot lysopsætning, som bare var prikken over i’et, og som har fået utrolig meget ros fra både anmeldere og publikum.

Frygten blev dog gjort til skamme, da vikingerne, på trods af det noget ustadige sommervejr, nåede op på hele 21.738 tilskuere, hvormed Ringguldet blev det tredjemest sete vikingespil gennem tiden.

Fredag nåede vikingerne endnu en milepæl, da gæst nummer 700.000 indløste billet til forestillingen som tidligere omtalt på migogvejen - http://migogvejen.dk/rodding/2257-gaest-nummer-700-000.

Nu er vikingerne gået i gang med det store oprydningsarbejde.

Scenen skal tømmes, rekvisitter og kostumer skal tilbage på det store lager, og bestyrelsen skal have gjort endelig status over året, der er gået, men allerede inden 2019-sæsonen er afsluttet, er man for længst gået i gang med forberedelserne til næste års forestilling, som bærer titlen »Krakes Kæmper«, og som igen har Louise Schouw i instruktørstolen.

Gæsterne kan således også næste år forvente masser af kærlighed, dramatik og kampe på liv og død på den smukke friluftsscene i Jels, når vikingerne fra fredag 3. juli 2020 åbner dørene til forestillingen »Krakes Kæmper«.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

Der er ekstra aktiviteter i Hygum Hjemstavnsgård i Sdr. Hygum her i weekenden.

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

 

Der står »landsbyen i arbejde« på dagsordenen, og det giver mulighed for at følge, hvad der skete i landsbyen for omkring 100 år siden.

Rundt i værkstederne er der arbejde, og der er også gang i hestevognen med mulighed for en tur.

- Vi har haft et pænt besøg i dag, lød det fra formanden, Svend Dixen, til migogvejen i eftermiddag.

Han glædede sig samtidig over, at det holdt tørvejr.

I morgen søndag gentages aktiviteterne.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

 

 

hygum 15hygum 15hygum 15hygum 15

 

Udsigten til regn holder ikke folk hjemme fra det årlige traktortræk i Sdr. Hygum.

 

(læs mere under annoncen)

 

Vejen IC - nytårsforsæt 2019

Folk strømmer til.

Der var kø i begge retninger i Sdr. Hygum, inden startsignalet lød til dagens første træk.

Mange tilskuere strømmede til, og de fik lige fra starten rig lejlighed til at se masser af godt træk.

Arrangementet i Sdr. Hygum er ikke alene kendt her i landet.

Blandt deltagerne var trækkere fra både Tyskland, Norge og Sverige.

(Fotos + dronefotos: LLN Press©)

 

Igen i år er der mange gæster på tilskuernepladserne ved vikingespillet i Jels.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

 

Sidste års rekord med 23.595 gæster bliver dog ikke slået.

Det var dog heller ikke hverken ventet eller målet.

- Vi er godt tilfredse med besøget i år, lød det fredag aften fra formanden, Bruno S. Bennedsen (billedet).

Han var på scenen i pausen fredag aften i forbindelse med overrækkelse af hæderen til gæst nummer 700.000 i vikingespillets årgang 43.

- Afhængig af de sidste forestillinger i weekenden kan vi måske nå op og blive det tredjebedste år, sagde formanden til migogvejen.

Årets forestilling rundede i aftes ikke alene gæst nummer 700.000 i alt, men også nummer 19.000 i år.

I 1986 var der 22.287, men det besøgstal bliver næppe nået i år.

Gennemsnittet over de 43 år ligger på omkring 16.700 gæster - meget afhængig af vejret, da der jo er tale om en udendørs forestilling.

Årets forestilling, »Ringguldet«, har sidste opførsel søndag aften.

(Fotos: LLN Press©)

 

 bruno s bennedsen 1

 

Flere end 700.000 gæster har overværet vikingespillene i Jels siden starten.

Ved aftenens forestilling var der hæder til jubilæumsgæsten.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

 

Umiddelbart efter første »halvleg« blev en overrasket Kirsten Christensen fra Øsby ved Haderslev kaldt på scenen sammen med sin familie.

Hun er nummer 700.000, der har købt billet til en af forestillingerne, der nu er i gang med sæson nummer 43.

Der var blomster og gavekurv til hende og manden, Helmuth Christensen, og de to børnebørn, tvillingerne Emil og Frederik på 10 år.

Det var faktisk netop på grund af børnene, at familien var på besøg.

- Vi ville gerne give drengene en spændende oplevelse, sagde Kirsten Christensen til migogvejen.dk.

Drengene var i øvrigt også begejstret for forestillingen, og familien vender tilbage til næste år - med i jubilæumsgaven var billetter til alle fire.

Det er ikke normalt, Kirsten og Helmuth Christensen gæster vikingespillet.

- Vi har været her to gange før, men det er mange år siden, konstaterede Helmuth Christensen.

(Fotos: LLN Press©)

 

migogvejen/LLN Press havde også videokameraet i gang i aften:

https://www.facebook.com/migogvejen/videos/1262306320614449/?eid=ARD3Ezb9uIy-QyT200197CmEt2IX1uMy-IMyuFYLMghSylxXdAewW0Tg0QGJp63xfWYRuQ9jf3yQPUsn

 

 

vikingespil 09

 

En kvinde og to mænd er ifølge politiet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

 

(læs mere under annoncen)

Franks Tøj

 

Det skete i eftermiddag ved et grundlovsforhør i retten i Sønderborg, hvor de ifølge ordensmagten erkendte sigtelserne for tyveri.

Mere præcist handler det om flere tilfælde af såkaldt kassedyk, hvor man stikker hånden ned i butikkens pengekasse og forsyner sig med kontanter.

De har bl.a. været på »besøg« i SuperBrugsen i Jels.

Yderligere er der flere tilfælde i både det syd- og sønderjyske område og i flere andre politikredse.

Dyktyvene kommer fra Københavns-området.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

Der er drabelige kampscener ved årets vikingespil i Jels, og det er ikke hver gang gået helt efter bogen.

 

(læs mere under annoncen)

Skaarups Auto

(tryk på annoncen, hvis det gælder biler)

 

 

Det mærker Ole Olesen Sørensen, der faktisk er sat ud af årets spil, hvor han er med for tredje gang.

- Ja, det er ret så surt, når man nu har ventet så længe på at være med, siger Ole Olesen Sørensen til migogvejen.

Han må nu nøjes med en rolle som tilskuer og hjælper, efter en kampscene tog en forkert drejning.

Svaret fik han efter fem timer på skadestuen afsluttende med en røntgenfotografering.

- Der er heldigvis ikke brækket noget, men der er en kæmpe blodsamling, og så er den hævet og forvredet. Den skal holdes i ro de næste 2-3 uger med smertestillende, lyder det fra den uheldige viking.

- Så nu kan jeg sidde og kigge på, at alle de andre hygger med vikingespillet.. Øv øv øv, skrev han på Facebook.

Om selve uheldet forklarer han:

- Min makker skal på et tidspunkt træde frem imod mig og give mig en skalle, men kommer til at træde mig på foden i det samme, hvor jeg er ved at vende rundt og falde, så foden er både trykket og vredet, konstaterer uheldige Ole Olesen Sørensen.

(Foto: Ole Blædel)

 

 

Årets vikingespil i Jels har fået en god start på sæsonen.

 

(læs mere under annoncen)

Toyota - aygo

(tryk på annoncen og læs mere om de nyeste biler på markedet)

 

 

Til de fem første forestillinger har der været flere end 6000 gæster inde og se »Ringguldet«, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

- Vi er igen i år utroligt glade for den fantastiske start, vi har fået. Selvom sommervejret stadig lader vente på sig, så har vores trofaste publikum ikke svigtet os. Men vi håber da naturligvis, at temperaturen lige kan få et par grader op ad skalaen, siger Bruno Schmidt Bennedsen, formand for Jels Vikingespil.

 Årets forestilling handler om Gorm den Gamles kamp om at samle Danmark under ét banner.

»Vi følger ham på hans rejse fra England tilbage til Danmark, hvor han som udenforstående skal overbevise de siddende stormænd om, at han er den rette til at være deres herre. Til dette gør han brug af den store guldskat, han har med sig. Mellem kampe og udfordringer med stormændene får Gorm heldigvis også tid til kærligheden«, lyder det fra Vikingespillet.

Ringguldet spilles hver aften til og med 21. juli med undtagelse af søndag 14. juli.

(Foto: LLN Press©)

 

Tiden er vigtig, når der er brug for en hjertestarter ved hjertestop, og det er ikke ligegyldigt, hvilken du leder efter.

Der er stadig en række hjertestartere i Rødding, der kun kan bruges i åbningstiden, så det handler om at vælge rigtigt.

 

(læs mere under annoncen)

Myreekspressen

(er du træt af myrer, er der hjælp at hente her)

 

 

- Mere end 70 procent af hjertestoppene sker i hjemmet, og det er typisk udenfor normal åbningstid, så derfor er det vigtigt, hjertestarterne er til rådighed hele døgnet.

Sådan lyder det fra Per Gubi, GubiAid, i forbindelse med, at der nu er kommet to nye hjertestartere op i Rødding og er til rådighed hele døgnet.

På kortet øverst kan du se, hvor der er hjertestartere i bymidten i Rødding, og det er kun de »grønne«, der er til rådighed hele døgnet.

Rødding frivillige Brandværn har fået en op at hænge på væggen ved brandstationen, og den kan hentes hele døgnet, hvis der er brug for den.

- Vi håber selvfølgelig, der ikke bliver brug for den, men det er vigtigt, vi har nogle her i midtbyen, påpeger brandværnets kaptajn, John Boelck.

Det er hans brandmandskollega, Per Gubi, der har leveret hjertestarteren.

- Hvis den bare hjælper en person, er den jo alle pengene værd, noterer Per Gubi.

Det er brandværnet, der har købt den takket være de penge, der er tjent ved bl.a. Open by night i Rødding, hvor værnet er klar med bl.a. mad.

Brandværnet er ikke alene om at sætte en »grøn« hjertestarter op. Det er også netop sket hos Jessen Tømrer-Snedker ApS på Industrivej 1B i Rødding.

- Vi deltog i et førstehjælpskursus hos Per Gubi og fandt ud af, det var en god ide også at have en heroppe, fortæller tømrermester Brian Jessen til migogvejen.

Der er mange arbejdspladser i området, og derfor er det oplagt at få en hjertestarter, men det kan altså bruges hele døgnet.

- Det er kritisk, hvis vi skal køre ned i byen for at hente en hjertestarter, så derfor har vi investeret i den i et samarbejde med Mazda og vognmandsforretningen Brdr. Thomsen, fortsætter Brian Jessen.

De første minutter er alt afgørende ved hjertestop, og derfor skal de gerne hænge tæt - også i boligområder.

- Der må helst ikke være mere end 500 meter til en hjertestarter, forklarer Per Gubi, der sammen med andre brandfolk også er hjerteløber og dermed rykker ud, når alarmen lyder og har været af sted flere gange.

(Fotos: LLN Press)

  

hjertestarter rødding 1

Per Gubi og kaptajn John Boelck ved den nye hjertestarter ved brandstationen. Sidstnævne står med den hjertestarter, der er en fast bestanddel af udstyret i brandsprøjten. (Foto: LLN Press)

 

hjertestarter rødding 1

Vognmand Finn Thomsen, Finn Agerfeld Knudsen fra Mazda, Per Gubi fra det lokale firma GubiAid og tømrermester Brian Jessen glæder sig over, at der nu er kommet en hjertestarter mere - og en, der er til rådighed hele døgnet. (Foto: LLN Press)

 

 

MC Syd i Sdr. Hygum er beviset på, at en virksomhed ikke behøver ligge ved en motorvej eller i en større by for at skaffe kunder.

Det handler om de rigtige varer og den rigtige betjening.

 

(læs mere under annoncen)

KK Partner

(tryk på annoncen, hvis du ønsker dit internet speedet op)

 

 


Derfor er der behov for endnu en tilbygning hos motorcykelbutikken på Ribevej i Sdr. Hygum.

- Vi mangler simpelthen plads. Der er ikke mange ledige kvadratmeter i vores nuværende bygninger, og derfor har vi valgt at bygge til, fortæller indehaver Jimmi Kjær.

Byggeriet bliver 545 kvadratmeter i grundplan og på omkring 300 kvadratmeter på første sal, hvor der også vil være udstilling af motorcykler.

- Spærene til bygningen kommer i uge 33, og vi forventer at være færdige en gang i november, men det primære er at have det hele på plads, når næste års forårshandel starter, forklarer Jimmi Kjær.

Det er kun fire år siden, MC Syd senest tog et nybyggeri i brug, men mange finder til Sdr. Hygum, når det gælder motorcykler, og der står altid mindst 300 motorcykler i butikken, så der er noget for enhver smag.

- Vi købte huset ved siden af for at have muligheden for at brække det ned og bygge den nye butik, og vi glæder os til at vise den frem til vores kunder, men også til selv at have mere plads at arbejde på, noterer Jimmi Kjær.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

mc syd 6

 

Den sønderjyske Pigegarde fra Rødding har igen i dag været i konkurrence. 

 

(læs mere under annoncen)

Skaarups Auto

(tryk på annoncen, når det gælder biler)

 

 

Garden deltog med et meget ungt hold i koncert for trommekorps junior - U14.

Kun tre garder var med i konkurrencen, og der er tale om lokalopgør.

Også Vejen Garden var med, og tredje deltager var Skælskør Marinegarde.

Rødding-pigerne var yngst og kan faktisk deltage i samme disciplin to gange mere.

Ved afslutningen i morgen afsløres det, hvilken placering pigerne trommede sig til.

(Fotos: LLN Press©)

 

LLN Press/migogvejen havde videoen i gang ved showet:

https://www.facebook.com/migogvejen/videos/476512806443175/?eid=ARBYa5AVCWZOvkYcWMcwrgbR1Le-qIGM267MUYMHblKsMJPrCgwS4bQF9OBlTXwdoSjFs5adnEthh0cf

 

migogvejen har den seneste tid skrevet en del om DM for bygarder 2019 i Vejen:

http://migogvejen.dk/rodding/2206-dm-er-i-gang-7

http://migogvejen.dk/vejen/2205-dm-er-i-gang-6 

http://migogvejen.dk/vejen/2203-dm-er-i-gang-5

http://migogvejen.dk/rodding/2201-dm-er-i-gang-4

http://migogvejen.dk/vejen/2199-dm-er-i-gang-3

http://migogvejen.dk/vejen/2198-dm-er-i-gang-2

http://migogvejen.dk/vejen/2197-dm-er-i-gang-1

http://migogvejen.dk/vejen/2195-taeller-ned-til-dm-10

http://migogvejen.dk/vejen/2190-taeller-ned-til-dm-9

http://migogvejen.dk/vejen/2187-taeller-ned-til-dm-8

http://migogvejen.dk/vejen/2182-taeller-ned-til-dm-7

http://migogvejen.dk/vejen/2174-taeller-ned-til-dm-6

http://migogvejen.dk/rodding/2172-taeller-ned-til-dm-4

http://migogvejen.dk/vejen/2168-taeller-ned-til-dm-4

http://migogvejen.dk/vejen/2164-taeller-ned-til-dm-3

http://migogvejen.dk/vejen/2149-taeller-ned-til-dm-2

http://migogvejen.dk/vejen/2141-taeller-ned-til-dm-1

 

bygarder 25

 

Der er fuld gang i konkurrencerne ved DM for bygarder i Vejen. 

 

(læs mere under annoncen)

 CS Pølsemageri - smørrebrød

(tryk på annoncen og få inspiration til aftensmaden)

 

 

Fredagen har bl.a. budt på bymarch, hvor Den sønderjyske Pigegarde var i aktion.

Her melder garden om stor tilfredshed med afviklingen, hvor dommerne holdt et vågent øje med dem.

Lørdag skal pigerne deltage i koncert for trommekorps - i øvrigt i konkurrence med Vejen Garden. 

(Fotos: LLN Press)

 

migogvejen/LLN Press havde også videokameraet fremme:

https://www.facebook.com/migogvejen/videos/342536729757548/?eid=ARBTzTFptn63A8vI3pTacLOM-EyTRl1LWSjpv7vj36i7GhL3Og_m6h1fngA8ROk_5YN98NRpGmQYobhR

 

 bygarder 18bygarder 18bygarder 18

 

Årets vikingespil i Jels er i gang.

 

(læs mere under annoncen)

MCSyd

(tryk på annoncen, hvis du er interesseret i motorcykler)

 

 

Onsdag aften blev der lagt ud med en forpremiere, hvor der var fyldt godt op på tilskuerpladserne.

»Ringguldet« er titlen på årets forestilling, der har mange deltagere fra lokalområdet.

Der er premiere fredag aften, og så fortsættes der ellers til og med 21. juli.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

vikingespil 06vikingespil 06vikingespil 06vikingespil 06vikingespil 06

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft