Rødding
Her er plads til din annonce - top migogvejen - læses gratis

Indmaden og vinduer og døre var væk, så det gik stærkt, da et nedbrydningshold i morges kørte ind på grunden og kom i gang.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og læs mere om uddannelserne)

 

 

Den gamle og ikke længere så kønne bolig på hjørnet af Nyvej og Kirkepladsen i Lintrup skulle væltes.

Det tog ikke mange timer, hvorefter det alene gælder oprydningen.

Snart er der så skabt mulighed for nybyggeri på grunden.

Bag nedrivningen står de nye ejere af grunden - og huset - Frederik Jensen og Henning Gryager.

(Fotos: LLN Press)

 

nedbrydning lintrup 5

 

To lokale aktører er med i den nye serie, Grænseland, som DR netop er startet optagelsen af i anledning af 100-året for genforeningen i 2020.

I dag kom en del af optagelserne i kassen på Hygum Hjemstavnsgård.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

(tryk på annoncen og få inspiration til påskefrokosten og grillen)

 

 

Det lokale islæt består af de to »jyder«, mor og datter, Fie på 10 år og Herta på seks år.

Det handler om to jyske heste ejet af henholdsvis Gitte Buchholt, Hjerting (t.v.), og Sabrina Bøgh, Gesten.

Sabrina Bøgh sidder også ved styrpinden på hestevognen uden direkte at have en rolle, mens Gitte Buchholt hjælper til i det skjulte - skjult i halmen.

I dag har der været optagelser i Sdr. Hygum, og de vil blive en del af udsendelsen, der næste år sendes over fire søndage på DR1.

- Det er gået rigtig godt i dag med optagelser både på gårdspladsen og i stalden, fortæller formanden for Hygum Hjemstavnsgård, Svend Dixen, til migogvejen.

- Vi lægger alene omgivelser og udstyr til og deltager ikke i udsendelsen, noterer formanden.

I nogle dage er de i gang på Hygum Hjemstavnsgård, men der har også været brug for den historiske gård ved optagelser på Katrinesminde Teglværk ved Broager i sidste uge.

- Vi havde nogle neg, de kunne bruge, så vi var med til at lave august-høst-stemning her i april, noterer Svend Dixen, der er stolt af at kunne hjælpe med optagelserne.

Om serien skriver DR i en pressemeddelelse:

»DR markerer det historiske jubilæum med en stort anlagt serie i fire dele. Serien hedder ’Grænseland’ og er en skildring af en højdramatisk historie om en landsdel og dens folk, som blev kastebold i en kamp om grænser og national identitet.«

(Fotos: LLN Press©)

 

migogvejen har tidligere omtalt optagelserne:

http://migogvejen.dk/rodding/1825-tv-pa-garden

 

hygum hjemstavnsgård 4hygum hjemstavnsgård 4hygum hjemstavnsgård 4

- Det er helt vildt skønt at se på.

Sådan lød det fra en af gæsterne på Østerlykke søndag.

 

(læs mere under annoncen)

Myreekspressen

(tryk på annoncen, når det gælder kampen mod myrerne)

 

 

Hun stod og nød synet af de køer, der endelig var kommet på græs efter en vinter i stalden.

Klokken 12 lød startskuddet til årets kodans hos Stinne og Laust Stenger i Harreby ved Sdr. Hygum, og de mange hundrede gæster kom ikke forgæves.

Trods blæst og lave temperaturer hoppede og sprang mange af de 301 køer, da de endelig kunne komme ud til græsset.

De nød det og løb flittigt og fik efter dansen klapsalver af gæsterne.

Forinden og efter var der lejlighed til at hilse på kalvene i stalden, lege i halmen, få smagsprøver, se maskiner og opleve et moderne landbrug.

(Fotos: LLN Press©)

 

kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20kodag 20

 

 

Snart er det slut med brugsbygningen i Rødding - de sidste mursten bliver snart fjernet.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og læs mere om uddannelserne)

 

 

Der er for længst åben ud til vejen, og snart er både brugs og bygning fortid.

Bygningen forventer at være væk i starten af næste uge.

Dermed bliver et ønske hos mange opfyldt, og arbejdet er også blevet fulgt flittigt.

- Traktooor, lyder det også hos en af de dagplejebørn, der fredag formiddag er forbi.

Og det er langt fra første gang, de store maskiner er blevet beundret.

De forlader dog ikke Rødding, for som tidligere nævnt skal også bygningen, der tidligere husede fotografen, rives ned i denne omgang.

Forude venter så de fire bygninger modsat side brugsen. Bygninger, som Vejen Kommune har købt i forbindelse med en forskønnelse af bymidten i Rødding.

(Fotos: LLN Press)

 

migogvejen har bragt en oversigt over, hvilke bygninger, der rives ned:

http://migogvejen.dk/rodding/1758-nedbrydning-traekker-ud

 

brugsen rødding 5brugsen rødding 5

 

 

 

De frivillige på Hygum Hjemstavnsgård i Sdr. Hygum er klar til fjernsynet.

 

(læs mere under annoncen)

Troels Ravn - valg

(tryk på annoncen og læs mere om det lokale Folketingsmedlem)

 

 

 

De hjælper med kulisse, regi og rekvisitter til Danmarks Radios optagelser til dokumentarudsendelser om Genforeningen i 1920.

Sdr. Hygum var under tysk/prøjsisk herredømme fra 1864 til 1920. 

- Vi er blevet kontaktet af Danmarks Radio, som er i gang med at planlægge den næste store historiske dokumentarserie – denne gang om tiden frem til Genforeningen i 1920. Og den historie er vi med en gård bygget i midten af 1860-erne med originalt inventar og beliggende lige syd for Kongeåen i den grad en del af. Vi er noget stolte over, at Danmarks Radio selv har fundet frem til vores lille sted, og at de vurderer, at vores bygninger og interiør er så autentiske, at det kan indgå i udsendelsen, siger formanden for Hygum Hjemstavnsgård, Svend Dixen, i en pressemeddelelse.

- Vi skal i Sdr. Hygum bidrage med en gruppe høstfolk, høstvogne og neg, der skal en tur til Katrinesminde Teglværk ved Broager, hvor der også skal laves optagelser. Så vi skal lave august-høst-stemning i april. Desuden skal der laves optagelser i vores hestestald på selve hjemstavnsgården i Sdr. Hygum. Det bliver en af de scener, som skal fungere som dramatiseret rekonstruktion i dokumentaren. Vi går til daglig og passer gård og jord og laver aktivitetsdage med levendegørelse, så det her er en lidt anden udfordring til vores frivillige, fortæller Svend Dixen med et stort smil på læben.

Historien om Genforeningen bliver i anledning 100 års jubilæet i 2020 formidlet og fortalt på mange måder.

En af dem er dokumentarserien fra DR, der kommer til at hedde »Grænseland«.

Den er i fire afsnit og sendes fire søndage i træk i foråret 2020. Det bliver kl. 20, og det er samme tidspunkt som der tidligere er vist historiske dramaer som »1864« om den 2. Slesvigske Krig og den store fortælling »Historien om Danmark«.

Det er samme producerhold som bag »Historien om Danmark«, der laver »Grænseland«.

Historien om Sønderjyllands udlændingetid fra 1864 til Genforeningen i 1920 lever i forvejen dybt i Sdr. Hygums DNA.

Her er selve afstemningsdagen 10. februar blevet markeret hvert år siden 1920 med arrangement i forsamlingshuset til minde om dagen.

100 meter fra Hygum Hjemstavnsgård står sognets Genforeningssten foran kirken.

 

Fakta:

Hygum Hjemstavnsgård er en selvejende institution, der bliver drevet udelukkende ved hjælp af frivillige medarbejdere. Ca. 150 personer deltager på forskelligt niveau. Gården er den sidste af landsbyens udflyttergårde og er bygget i midten af 1860-erne. 

 

 

Politiet har flere strækninger, hvor der arbejdes på at få bilisterne til at køre langsommere.

 

(læs mere under annoncen)

Myreekspressen

(tryk på annoncen, hvis du er træt af myrer)

 

 

En af dem er Jelsvej mellem Rødding og Jels, der betegnes som en fokusstrækning.

Derfor parkeres atk-bilen - fotovognen - ofte på strækningen, og hver gang er der fartsyndere, der går i fælden.

Igen i dag har blitzen været i brug, og 13 blev blitzet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på sin Twitter-profil.

Den højeste fart blev målt til 129 km/t.

(Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)

 

Branden hos Danish Agro i Sdr. Hygum gav også alarm hos det lokale vandværk.

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

Faktisk var indbyggernes morgenkaffe og morgenbad på spil.

Brandvæsenets forbrug af vand var så stort, at der var risiko for, at værket ville løbe tør for vand.

Det store forbrug sendte en alarm til de implicerede omkring vandværket nogle få hundrede meter fra brandstedet om et ekstraordinært stort forbrug.

Vandværkets folk opdagede, at det var slukningen af branden, der var skyld i det store forbrug.

Forbruget var steget til mere end det tidobbelte, og det truede med at tørlægge vandværket.

Et forbrug på samme niveau en halv times tid mere ville have tømt værket på Ollingvej.

Derfor blev der taget kontakt til indsatslederen ved brandvæsenet, og det lykkedes at finde andre steder at hente vand, så morgenkaffe og morgenbad var sikret.

Også hos Radio Globus var der skepsis i forbindelse med branden - ville sendemulighederne fra siloens tårn forsvinde.

»Tak til Rødding Frivillig Brændværn for hurtig indsats. Radio Globus kører endnu, men det var tæt på, at kablerne smeltede«, skriver Ole Klinkby på Facebook.

(Fotos: LLN Press©)

 

sdr hygum vandværk

 

Mange steder kniber det med at finde frivillige, når der skal samles ind.

Der er dog forskelle.

 

(læs mere under annoncen)

 Myreekspressen

(tryk på annoncen, hvis myrerne generer dig)

 

 

- Der har været så stor interesse i år, at jeg har måtte dele nogen af ruterne. Bare så dejligt, lød det på forhånd fra distriktsleder Annelise Zander forud for søndagens indsamling i Rødding til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Hun var lige så positiv bagefter over et godt vejr og gode oplevelser til indsamlerne - og naturligvis gode penge til kræftsagen.

Der blev lagt ud med kaffe og rundstykker hos Fiat Rødding til de 30 frivillige, inden indsamlingsbøsserne skulle luftes:

- Alle kunne melde, at de havde haft en dejlig tur . For flere var det ekstra dejligt, at de kunne mærke, at folk var forberedt og stod klar med mønter eller telefon for at overfører penge til den gode sag. Nogen steder, hvor folk ikke var hjemme, var der hængt en pose penge på døren til indsamlerne. Børn hentede penge fra deres sparebøsser og mange fik en lille snak, chokolade sodavand mv, fortæller Annelise Zander efterfølgende.

Der blev indsamlet 21.682,50 kr. i kontanter, og det betegnes som meget tilfredsstillende, idet der ikke er medregnet de beløb, der er givet via mobilpay.

(Fotos: Annelise Zander©)

 

indsamling rødding 4indsamling rødding 4indsamling rødding 4

 

Vejret har lørdag været godt til udendørs aktiviteter, men ikke for godt til at tage på messe.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

(tryk på annoncen og få inspiration til menuen)

 

 

Mange har aflagt lørdagens forårsmesse i Rødding Centret et besøg, og centerleder Klaus Svendsen udtrykker tilfredshed med besøget.

En lang række udstillere viste, hvad Rødding har at byde på, og der var rig lejlighed til at gå rundt og få en snak og en smagsprøve.

Begge haller var fyldt godt op, men allerede ved ankomsten var der udendørs lejlighed til at få en snak med brandfolk fra Rødding frivillige Brandværn.

Der var i øvrigt også lejlighed til at tale politik, da et par partier var repræsenteret med stande på messen.

(Foto: LLN Press©)

 

messe rødding 4messe rødding 4messe rødding 4

 

 

Beboerne var hjemme, men det var en forbipasserende, der lørdag ved spisetid opdagede, at der brændte.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og se mere om uddannelserne)

 

 

På afstand var det muligt at se branden i udhuset/værkstedet på Langetvedvej 19 ved Langetved.

Beboerne fik meldingen, og der blev slået alarm til brandvæsenet.

Det var brandfolkene fra Skodborg, der blev sendt af sted, og de mødte en bygning med masser af ild.

Der skete stor skade i en del af bygningen, hvor spærrene næsten var brændt væk.

Årsagen til branden skal muligvis finde i strømmen omkring en maskine i værkstedet.

(Fotos: LLN Press©)

 

brand langetvedvej 2

 

 

Politiet har fokus på flere strækninger i kommunen, hvor der køres for stærkt og derfor tjekkes oftere.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og bliv klogere på rådgivning og revision)

 

 

En af dem er Jelsvej mellem Rødding og Jels, hvor fotovognen igen har været i aktion.

Uden dog at afsløre ret mange fartsyndere.

»Langt de fleste kørte fornuftigt«, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på sin Twitterprofil efter dagens kontrol.

Tre blev blitzet, og den ene får ud over bøden også et klip i kørekortet for at have kørt 114 km/t.

(Fotokollage: Syd- og Sønderjyllands Politi)

 

Trænger din bil til en kærlig hånd, og får du det ikke selv gjort, er der nu en ny mulighed. 

 

 

(læs mere under annoncen)

 Vejen Kommune - bund

(tryk på annoncen og se, hvad der rører sig i kommunalt regi)

 

 

Der står stadig Skovhus Biler på væggen, men reelt er Mike Skovhus Nesager flyttet fra Skodborg til Jels, hvor han har overtaget værkstedet hos Jels Biler.

Pladsen i Skodborg kommer dog ikke til at stå tom ret længe.

Indehaveren af bygningen og Zero Auto, Jakob Rathleff, tager selv disse kvadratmeter i brug.

- Vi etablerer et klargøringscenter, hvor vi tilbyder at give bilerne en kærlig omgang både inde og ude, fortæller Jakob Rahtleff til migogvejen.

Der vil stadig være aktivitet i værkstedet hos Zero Auto, hvor indehaveren og de to medarbejdere er klar til at hjælpe med problemerne og har også et pladeværksted.

Foråret er over os, og det er ved at være tid på at tænke på at skifte til sommerdæk, og Zero Auto tilbyder også at opbevare de vinterdæk, der nu får en pause.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

jakob rathleff 1jakob rathleff 1

 

 

Lørdagens messe i Rødding Centret viser, at der er masser af liv i området.

 

(læs mere under annoncen)

Franks Tøj

(tryk på annoncen og læs mere om tøj, sko og vin)

 

 

- Vi har igen udsolgt, og det er tydeligt, at Rødding har rigtig meget at byde på, siger centerleder Klaus Svendsen til migogvejen forud for den seks timer lange messe på lørdag 6. april.

Der blev lavet noget tilsvarende for to år siden med godt besøg, og derfor gentages forårsmessen.

- Der er i alt 40 stande, og de vil være med til at vise, hvad vi har i byen og markedsføre mulighederne, fortsætter centerlederen.

Ved messen for to år siden kom næsten 1000 gæster, og målet er at runde de 1000 denne gang, og alle er velkommen til at kigge forbi - og det er gratis.

De forskellige udstillere vælger selv, hvad de har at byde på. Det kan være direkte salg eller inspiration.

- Vi har også forskellig underholdning for børnene, noterer Klaus Svendsen.

Der er også gode tilbud i svømmehallen og biografen, når de mange stande med butikker og virksomheder er besøgt.

(Foto: LLN Press)

 

 

Kanoerne er rykket ind hos hos fodboldgolfen mellem Vejen og Skodborg.

Ikke alene fysisk, men også i firmanavnet.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

 

»Vejen Fodboldgolf & Kanocenter« står der fremover ved skiltene hos Charlotte og Peter Schmidt på Haderslevvej.

Det er blevet en realitet, efter der nu er rykket 44 kanoer ind. Kanoer, der er købt hos Niels Nederby, der i otte år har drevet Kanocenter Syd fra Sommerlyst i Rødding.

Nu er der endnu et tilbud hos familien Schmidt, der har drevet fodboldgolfbanen siden 2012.

Aftalen og navneændringen har været kendt et stykke tid, men den officielle åbning blev i dag foretaget af det lokale Folketingsmedlem og fodboldnørd, Troels Ravn, der klippede den røde snor.

Ikke alene som et symbol på, at der nu også kan lejes kanoer.

Der er også kommet nye shelters, og der skal også etableres overnatningsmuligheder på overetagen af det eksisterende klubhus.

Projekter, der bl.a. er kommet i hus takket være et tilskud på 600.000 kroner fra LAG Vejen-Billund.

(Fotos: LLN Press©)

 

vejen fodboldgolf 8vejen fodboldgolf 8vejen fodboldgolf 8vejen fodboldgolf 8vejen fodboldgolf 8vejen fodboldgolf 8vejen fodboldgolf 8

Sommeren i bymidten i Rødding kommer til at stå i nedbrydningens tegn.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og se, hvilke uddannelser, der tilbydes)

 

 

Arbejdet med at bryde brugsen ned er godt i gang, men det er blevet forsinket.

- Der dukkede et asbestloft op, så det har forsinket arbejdet med to uger, fortalte Poul Anker Ravn ved borgermødet.

Han har sammen med Frank Schmidt-Hansen og Frøs Sparekasse købt ikke alene brugsen, men også bygningen, der tidligere dannede rammen om fotoforretningen:

- Vi fortsætter med at brække den ned, og inden sommerferien er begge væk, vurderede Poul Anker Ravn.

Ud over de to adresser er Vejen Kommune også klar til at fjerne de fire huse, der er købt for at forskønne byen.

- Arbejdet med nedrivningen er udbudt, og arbejdet ventes at starte medio april og være færdig til september, fortalte Jens Josephsen fra Vejen Kommune på borgermødet.

Foto er taget, lige inden de startede med nedbrydningen, så det er snart et historisk foto.

(Illustration med dronefoto: LLN Press©)

 

 

Camino Frøs Herred - den lokale vandrerute - er gået ind i næste fase, og den testes i øjeblikket på strækningen mellem Skodborg og Ø. Lindet.

Der har været afholdt møde for interessenter om det videre forløb – test af ruter - i samarbejde med bl.a. kirkernes interessenter.

De kommende testture bliver i påsken, maj og juni.

- Mødet gav nogle spændende input om området mellem Ø. Lindet, Gram, Fole og Sdr. Hygum, fortæller arbejdsgruppens pr-mand, Thue U. Lauridsen.

Camino Frøs Herred har også stiftet sig og valgt sin første bestyrelse med Ann Alonso som formand, Linda Juhl Jensen sekretær og Thue U. Lauridsen kasserer, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmer er Erling Kristensen og Morten Sørensen.

Endvidere arbejdes der med sponsorer og fonde, hvor første sponsor har meldt sig på banen, nemlig Frøs Sparekasse.

I projektet skal der bruges godt 100 markeringspæle, infotavler, borde/bænke og infomateriale, som skønsmæssigt samlet løber op i flere hundrede tusinde kroner.

Gruppen har ønske om opmaling af sten, bl.a. ved Præstekilden, stenen ved Tornum gl. skole og især et ønske om en markeringsskilt, hvor Dover gl. kirke lå overfor smedjen i Dover.

(Arkivfoto: Thue U. Lauridsen)

 

migogvejen.dk har tidligere omtalt den lokale camino-rute, og historien om den kan ses på nedenstående links:

http://migogvejen.dk/rodding/1274-et-skridt-videre

http://migogvejen.dk/rodding/1102-den-lokale-camino

 

Eleverne på skolen i Skodborg har haft en lidt utraditionel opelevelse i dag.

Der stod fodbold på skemaet.

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

Det var Skodborg IF, der var gået sammen med Skodborg Børnecenter om at give alle skoleklasser 45 minutters oplevelse med fodbold.

150 elever fra 0. til sjette klasse var i gang.

For at give børnene en oplevelse og måske inspirere dem til selv at spille fodbold var der hentet assistance fra DBU Jylland i form af klubrådgiver Svend Pedersen, ligesom klubben stillede med Dennis Nielsen.

Sammen med lokale kræfter var der gang i både fodbold og motoriske øvelser.

- Vi håber, at det giver nogle flere interesserede fodboldspillere. Vi starter nemlig snart vores udendørs sæson, siger Camilla Hansen fra Skodborg IFs fodboldudvalg til migogvejen.

(Fotos: LLN Press©)

 

fodbold skodborg 7fodbold skodborg 7fodbold skodborg 7fodbold skodborg 7fodbold skodborg 7fodbold skodborg 7

Interessen for fremtiden i Rødding er stor - blandt de voksne.

 

(læs mere under annoncen)

Troels Ravn - valg

(tryk på annoncen og læs mere om det lokale folketingsmedlem)

 

 

Det var tydeligt ved borgermødet i kultursalen i Rødding Centret torsdag aften.

De 100 pladser ved bordene slog sket ikke til.

Der måtte gang i yderligere 70 stole, da ikke færre end 170 ønskede at høre om fremtidens Rødding.

Gennemsnitsalderen var dog høj, og det blev bemærket og spurgt til.

- Vi vil gerne have de unge med, da det jo er dem, der skal bruge det i mange år, noterede den nyvalgte formand for Forum Rødding, Gitte Eggert.

Foreløbig hørte de voksne om planerne i bymidten med nedbrydninger og opbygninger.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

borgermøde rødding 5borgermøde rødding 5gitte eggert 1

Røde, orange, gule, grønne og blå.

Farverne var talrige, men ideer var der endnu flere af, da Forum Rødding og Vejen Kommune torsdag aften holdt borgermøde i kultursalen i Rødding Centret.

 

(læs mere under annoncen)

Toyota - aygo

(tryk på annoncen og få inspiration til din nye bil)

 

 

 

I forbindelse med mødet blev de mange deltagere sat i arbejde - workshop.

De skulle komme med ideer til, hvordan bymidten skal tage sig ud, når brugsen nu forsvinder i forbindelse med nedbrydningen.

Ideer skulle skrives på de små sedler og prioriteres lidt ud fra, hvad der er økonomisk muligt nu, men der måtte også komme andre ideer på bordet.

- Der er afsat 400.000 kroner til at forbedre Enghaveplads, fortalte Jens Josephsen fra Vejen Kommune, og det rækker ikke til de mange forskellige forslag, der blev præsenteret.

Skal de store maskiner i gang med anlægsarbejdet, forsvinder de penge hurtigt, men det forhindrer ikke, at det måske senere kan komme på tale eller evt. kan laves med hjælp af midler fra f.eks. fonde.

En af ideerne går på at fritlægge åen, men den ligger to meter nede i jorden, så det kræver et større arbejde.

Andre foreslog i stedet at få lavet springvand, hvor vandet bliver der, og strømforsyningen skal komme fra solenergi.

Der var også tænkt på julen i form af et juletræ, der blev plantet på stedet.

Det kan også være et sted med skulpturer, og de unge blev også nævnt. Der kunne laves en miniskaterbane, ligesom der skulle laves noget for de helt små.

Og naturligvis var der forslag om et grønt område i forskellige afskygninger.

Alle de mange farverige sedler tog de kommunale medarbejdere med retur for at samle en oversigt over, hvad der kan blive aktuelt nu - og senere.

(Fotos: LLN Press©)

 

borgermøde rødding 3borgermøde rødding 3