Rødding
Vejen Vinduespudsning - top migogvejen - Her er plads til din annonce - top

Flere hundrede børn og voksne ønskede i formiddag at få et glimt af kronprinsesse Mary, og de gik ikke forgæves.

 

(læs mere under annoncen)

Franks Tøj

 

 

Prinsessen besøgte Rødding i anledning af højskolens 175 års jubilæum, og mange så hende komme kørende i Audien med krone 8 på nummerpladen.

Hun trådte ud og blev modtaget af forstander Mads Rykind-Eriksen.

Efter at have hilst på fik hun overrakt buketten af Røskva Rykind-Eriksen.

Derefter tog kronprinsessen tid til at gå rundt og hilse på og snakke med børn og voksne, inden hun deltog i den officielle del af skolens jubilæum.

Hun sluttede så af med at se, hvad eleverne arbejder med, inden hun igen forlod det sønderjyske.

(Fotos: LLN Press©)

 

 højskole 175 19 03højskole 175 19 03højskole 175 19 03

 højskole 175 19 06højskole 175 19 06højskole 175 19 06højskole 175 19 11højskole 175 19 11højskole 175 19 11højskole 175 19 11højskole 175 19 11  højskole 175 19 19højskole 175 19 19højskole 175 19 19højskole 175 19 19højskole 175 19 19højskole 175 19 19højskole 175 19 19

 

 

Den nye afdeling i Brørup er langt fra det eneste, der er sket i hos Frøs Sparekasse.

 

(læs mere under annoncen)

Toyota - aygo

 

 

- Der har været store forandringer det seneste år, noterede formanden, Jørgen Kring Jensen, ved garantmødet.

Mange nye kunder er kommet til takket være etableringen i Brørup.

- Afdelingerne i Vejle og Kolding har også fået en mere synlig placering, og vi har etableret vores femte erhvervscenter, og det er i Sønderbog, lød det videre.

Dertil kommer udvidelsen og renoveringen i Rødding, hvor sparekassen også har været med til at finansiere nogle af byfornyelserne.

- Vi kan kun være tilfredse med den fortsatte positive udvikling, påpegede formanden.

(Foto: LLN Press©)

 

 

Det var en tilfreds direktør, Henning Dam, der tirsdag aften fortalte garanterne om resultatet af årets første ni måneder i Frøs Sparekasse.

 

(læs mere under annoncen)

KK Partner

 

 

- Det går rigtig godt, lød den korte melding om resultatet af årets første ni måneder.

Resultatet før skat lyder på 47,8 millioner kroner.

- Det er bedre end budgetteret, sagde direktøren til de mange garanter og medarbejdere ved garantmødet.

I forhold til i fjor er det dog et fald fra 56,5 millioner kroner, men Henning Dam forklarede, at det bl.a. skyldes  investeringer i it og det store byggeri i Rødding.

Resultatet efter skat er 40,6 millioner kroner mod 44,7 millioner for de første ni måneder i fjor.

(Foto: LLN Press©)

 

 

En af de kommende dage vil kunde nr. 50.000 gå ind i Frøs Sparekasse.

 

(læs mere under annoncen)

Tove Klose

 

 

Det fortalte en tilfreds direktør, Henning Dam, ved aftenens garantmøde i Rødding Centret.

Her var ikke færre end 775 garanter meldt til, og det er, hvad hallen må rumme.

Efter beretning og underholdning var der tid til aftenens menu - and fra Agerskov Kro.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

frøs garant 19 03frøs garant 19 03

 

Der blev slået to fluer med et smæk ved fællesspisningen i Skodborg.

 

(læs mere under annoncen)

Fanø - ferie hele året

 

 

De næsten 100 deltagere fik en hyggelig aften med godt mad, og aftenens overskud går til 5. klasse til brug på en udflugt.

Dagli`Brugsen`s Butiksråd var tovholder for arrangementet, der blev holdt i børnecentrets musiklokale.

Herremadholdet tilberedte maden assisteret af de to kokke, Merete Muusmann og Alice Bonde.

Der var blevet pyntet op i bedste halloween-tema af Lene Windfelt  og Helle Bruun, mens eleverne i 5. kl. hjalp til i garderobe, med salg af drikkevarer – og opvask.

(Fotos: Privatfotos)

 

 

madfællesskab 06madfællesskab 06madfællesskab 06madfællesskab 06madfællesskab 06

 

 

 

Ønsket om varm aftensmad blev fredag aften dyrt for en mandlig bilist.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

 

 

Han kom til at lægge 2500 kroner oven i prisen, hvortil kommer et klip i kørekortet.

Bilisten blev blitzet på Jelsvej ved Rødding, hvor han efterfølgende vendte tilbage til ATK-operatøren.

Han kunne berette om en fart på 119 km/t på vejen, hvor der må køres 80 km/t.

- Bilisten begrundede den høje fart med, at han skulle skynde sig hjem med varm grillmad, fortæller politiet på Twitter.

Manden fik samtidig prisen for sin kørsel.

- Vi kvitterer med bøde på 2000+500 til offerfonden samt klip, som politiet formulerer det.

Detr blev en meget dyr aftensmad som følge af den maratonkontrol, politiet laver på Jelsvej og som tidligere er omtalt på migogvejen.

(Genrefoto: LLN Press©)

 

 

 

 

Arbejdet med Camino Frøs Herred kan glæde sig over økonomisk hjælp.

 

(læs mere under annoncen)

KK Partner

 

 

Det er LAG Vejen-Billund, der har bevilget 190.625 kr. til Camino Frøs Herred.

»Foreningen Camino Frøs Herred har skabt et netværk af en vandrerute på ca. 120 km, der går i Vejen kommune syd for Kongeåen samt i det nordvestligste hjørne af Haderslev kommune.

Vandreruten går gennem et smukt og varieret sønderjysk landskab.

Frøs Herred er et område, som er mættet med både naturmæssige og kulturelle og historiske klenodier og skatte. Området har i flere perioder spillet en central rolle i Danmarkshistorien.

Den samlede vandrerute går gennem ni sogne og til de 10 kirker, som ligger på højderyggen mellem Kongeåen og Gram Å.

Undervejs vil man desuden passere forskellige historiske kulturminder og helligsteder lige fra stenalder og bronzealder over vikingetid og middelalder frem til steder, der vidner om perioden 1864-1920, da Frøs Herred var under tysk herredømme, indtil genforeningen.

Det er foreningens vision og håb, at både danskere og udlændinge vil føle sig tiltrukket af de unikke oplevelser, som Camino Frøs Herred kan byde på.

Foreningen har søgt tilskud til materiale til markering af stierne, borde-bænke sæt og informationsmateriale og forventer, at det tiltrækker såvel lokale borgere som turister til områderne. Det vil hovedsageligt have kulturelle og sociale effekter, men det forventes, at det indirekte vil have indflydelse på de forskellige spisesteder, overnatningssteder, detailhandel m.m., skriver LAG Vejen-Billund i sit nyhedsbrev i omtalen af projektet.

(Foto: Privatfoto)

 

frøsherred01.jpg

 

Programmet for Park Rock 2020 i Skodborg er nu på plads, og igen er der spændende navne på plakaten.

 

(læs mere under annoncen)

MCSyd

 

 

Midt om natten, Johnny Madsen, Birthe Kjær & Feel Good Band, Medina, Scarlet Pleasure, Saveus og Carpark North og Midt om Natten er de kunstnere, gæsterne kan opleve lørdag 15. august.

Det bliver 15. udgave af Park Rock.

- Vi er allerede begyndt at glæde os til at forberede en festlig dag til alle vores trofaste og forhåbentlige nye publikummer, siger formand for Styregruppen i Park Rock, Jan Thomsen.

- Vi har syv bands på programmet i 2020. Det er et mere, end vi plejer, og kun to af dem har spillet til Park Rock før, så hele fem nye bands, som er helt oppe i tiden og spilles ofte i radioen og også på de større festivaler end vores i Danmark, noterer Jan Thomsen.

Styregruppen består fortsat af Malene Roland, Henriette Adelhorst, Arne Christensen og Jan Thomsen, hvortil kommer en række frivillige hjælpere.

Billetsalget starter 29. november - Black Friday - kl. 16.00.

- Ud fra erfaringen til 2019, så har vi sat 700 stk. voksenbilletter til salg med 100 kr. i rabat pr. billet. Sidste år var de 400 stk., vi satte til salg Black Friday, solgt på 35 sek., så vi troede, at systemet var gået ned, for det overgik fuldstændigt vores egen fantasi for, hvor populært vores festival er blevet, fortsætter Jan Thomsen.

(Arkivfoto: LLN Press)

 

 

Det stærke materiel måtte i dag i brug på Skodborgvej ved Rødding.

En lastbil var kørt ud og holdt i grøften og skulle trækkes fri.

(Foto: LLN Press©)

 

 

 

Glad Zoo i Lintrup er sammen med 17 andre virksomheder med i opløbet om at vinde årets udgave af CSR People Prize, som uddeles til en virksomhed, der tager et særligt socialt ansvar.

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

 

- Vi er selvfølgelig meget stolte over at være indstillet til prisen for det sociale arbejde, vi laver, siger en glad driftschef, Dennis Hein Jensen, til migogvejen.

CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er en hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Bag prisen står videns- og netværkshuset Cabi, som har arbejdet tæt sammen med de seks regionale erhvervshuse om at finde kandidater til prisen.

Seniorkonsulent hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson, takker erhvervshusene for samarbejdet. De har hver indstillet tre virksomheder, som har et højt niveau af socialt ansvar, og som derfor matcher kriterierne for at komme i betragtning til prisen.

- Vi har fået 18 rigtig stærke kandidater til prisen, og det er meget inspirerende at dykke ned i virksomhedernes indsats og se, hvor forskelligt virksomhederne arbejder med deres sociale ansvar, siger Marianne Lyngberg Nilsson i en pressemeddelelse.

- Erhvervshusene har søgt kandidater vidt og bredt og haft dialog med erhvervskonsulenter i mange kommuner for at finde de bedste kandidater til prisen, fortsætter hun.

Virksomhederne tager fx. socialt ansvar ved at sikre god trivsel blandt medarbejderne, forebygge stress og nedslidning eller ved at ansætte mennesker, der længe har været uden for arbejdsmarkedet.

Det kan også være virksomheder, der gør en ekstra indsats for at rekruttere sårbare unge eller ansætter mennesker med forskellige udfordringer, som gerne vil arbejde, men fx ikke kan arbejde 37 timer.

I år er CSR People Prize særligt fokuseret på partnerskaber og FN’s Verdensmål 8 – anstændige job og økonomisk vækst.

- Formålet med CSR People Prize er at fejre de virksomheder, der gør mere, end man forventer af dem. Vi vil gerne inspirere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar, og det gør vi ved at fremhæve de gode eksempler på virksomheder, der får socialt ansvar og god forretning til at gå op i en højere enhed, siger Marianne Lyngberg Nilsson.

Den endelige vinder af CSR People Prize afsløres 21. november, hvor Cabi afholder eventen på Roskilde Festival Højskole.

(Foto: PR-foto)

 

 

Det har været en våd lørdag, men Rødding Centret havde sørget for tørvejr til eftermiddagens indvielse - den første af flere.

 

(læs mere under annoncen)

MCSyd

 

 

50-60 gæster deltog i den officielle indvielse af aktivitetsområdet, der bl.a. omfatter 18 minigolfbaner, legeredskaber og en hytte.

Formanden for Rødding Centret, Torben Falkenberg, glædede sig over området, der giver nye aktivitetsmuligheder.

I forvejen er springcentret i hallen indviet, og Vejen Kommune lægger op til at give penge til nye omklædningsrum og nye fitnesslokaler.

- Det kan være svært at få armene ned, som formanden udtrykte det.

Han forventer, at der allerede næste år kan slås et slag for endnu en indvielse.

- Vi forventer i 2020 at kunne åbne en padelbane, fortalte Torben Falkenberg.

Den skal placeres på græsset på aktivitetsområdet og er en investering på 300.000-350.000 kroner.

Padelsport beskrives som 80 procent tennis og 20 tennis squash.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

rødding indvielse 5rødding indvielse 5rødding indvielse 5rødding indvielse 5

 

 

Der bliver royalt islæt ved Rødding Højskoles 175 års jubilæum.

 

(læs mere under annoncen)

 

Franks Tøj

 

 

- Vi meget stolte over, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary deltager i festlighederne. Kronprinsessen vil overvære den officielle jubilæumsfejring, skriver højskolen i sit nyhedsbrev.

Ud over det vil eleverne vise hende, hvad de arbejder med i den ombyggede stald- og ladebygning, Vestfløjen.

Fejringen af skolens 175 års jubilæum er delt op i tre. Først gælder det det officielle jubilæum, derefter er der åbent hus, inden der om aftenen er jubilæumsmiddag.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

 

 

 

Radio Globus bliver landsdækkende.

 

(læs mere under annoncen)

Quvang Køreskole - introtilbud

 

 

Det ligger fast efter dagens afgørelse i Radio- og tv-nævnet, hvor Radio Globus sammen med en række andre aktører skubber Radio24syv væk fra den DAB-kanal, der var i udbud og gælder fire år.

Den lokale radio er med i Kulturradio Danmark A/S, der med radiokanalen LOUD har vundet udbuddet af den nye digital public service-radiokanal med fokus på kultur.

Tre ansøgere lå i bunken, og det blev altså LOUD bestående af ni lokalradiostationer, Roskilde Festival, Nationalmuseet, teatret Mungo Park og Danske Studerendes Fællesråd, der vandt kampen om DAB-kanalen.

En tildeling, som Ole Klinkby fra Radio Globus er stolt over.

Det er planen, at Kulturradio Danmark A/S begynder at sende radio LOUD fra 1. april 2020.

For Radio24syds vedkommende er det slut efter otte år.

(Illustration: Radio Globus)

 

migogvejen har tidligere omtalt om interessen for DAB-kanalen fra Radio Globus:

http://migogvejen.dk/rodding/2498-globus-vil-vaere-landsdaekkende

 

 

De kommende aftener og nætter skal der tænkes alternativt, hvis du har tænkt dig at skulle passere rundkørslen i Skodborg.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen IC - nytårsforsæt 2019

 

 

Der skal lægges nyt asfalt i rundkørslen, og for at genere så få som muligt er arbejdet henlagt til nattetimerne, hvor der ikke er så meget trafik.

- Arbejdet er planlagt som nattearbejde kl. 18.00–06.00 i dagene 21.-22. oktober og 27.-29. oktober, lyder det fra Vejen Kommune.

(Foto: LLN Press©)

 

 

Efterårsferien byder traditionen tro på masser af aktiviteter på Hygum Hjemstavnsgård.

 

(læs mere under annoncen)

Gadeberg Auto ApS

(har du brug for en spændende bil, så tryk på annoncen)

 

 

Ugen er fra gammel tid kendt som kartoffelferie, hvor børnene skulle hjælpe med at få kartoflerne op.

Der er også gang i kartoflerne på Hjemstavnsgården, men det er pr. håndkraft.

Den seneste tids regn kan mærkes. Markerne er våde, så maskinerne kommer ikke i brug.

Ud over kartofler er hjemstavnsgården også klar til at hjælpe private med at lave æblemost.

Trods vejret udtrykker formanden, Svend Dixen, forud for de næste dage med aktiviteter tilfredshed:

- Det har været pænt besøgt, siger Svend Dixen til migogvejen.

(Fotos: LLN Press©)

 

hygum kartoffelferie 19 07hygum kartoffelferie 19 07hygum kartoffelferie 19 07hygum kartoffelferie 19 07hygum kartoffelferie 19 07hygum kartoffelferie 19 07

 

 

Brandfolkene fra Skodborg har i aften været en tur i Skudstrup.

Det viste sig at være en skorstensbrand på Knagmøllevej 31.

(Foto: LLN Press©)

 

LLN Press/migogvejen

Fredag eftermiddag lyder signalet til årets efterårsferie - kartoffelferien, som det tidligere hed, fordi kartoflerne skulle op af jorden.

 

(læs mere under annoncen)

Franks Tøj

 

 

 

På Hygum Hjemstavnsgård hedder det stadig kartoffelferie, og fra søndag og hele næste uge står der kartoffelferie på programmet på den gamle gård i Sdr. Hygum.

Ikke mindst onsdag 16. oktober bliver en ægte kartoffeldag med masser af aktiviteter.

Her tages de sidste kartofler op og sorteres, og der vises, hvordan der laves kartoffelmel.

I køkkenhaven er der travlt med at få grøntsagerne op, inden frosten kommer

Stenovnen er også varmet op, og børnene kan trille en bolle og få den bagt.

Hver dag fra kl. 11–16 kan du komme og lave din helt egen æblemost. Du skal blot medbringe æbler og emballage til at få mosten med hjem i, lyder tilbuddet fra hjemstavnsgården.

Hjemstavnsgården har æblepresseren og en til at guide dig gennem proceduren, men du skal selv kunne lægge kræfterne i arbejdet - dog max. fem liter pr. familie.

Børnene kan male lidt korn til mel i den gamle håndkværn og få melet med hjem i en lille pose til bagning derhjemme.

De kan også lave et reb og lege på naturlegepladsen.

Og selvfølgelig er der mulighed for at gå rundt i museet og snuse til, hvordan livet kunne være i gamle dage.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

I lørdags havde 35 Jels-vikinger sat hinanden stævne i Foreningshuset ved Jels Søbad for at samle ideer til udviklingen af både forretningen og foreningen Jels Vikingespil.

 

(læs mere under annoncen)

Tove Klose

 

 

Jels Vikingespils bestyrelse havde inviteret sine afdelingsledere og deres souschefer til en dag med fokus på, hvordan vikingespillet i Jels kan udvikle sig de næste år.

I fem timer blev der drøftet konkrete forslag til de fem hovedområder, som de fremmødte fandt allervigtigst.

I løbet af dagen kom der mange ideer til, hvordan vikingernes festsal, Valhal, fremover kunne fungere. Særligt var der fokus på, at der både kunne ske fysiske forandringer i festsalen og ændringer i den oplevelse, som vikingespillets gæster kunne få på hverdage, når fægtekampene på den smukke friluftsscene er forbi, lyder det i en pressemeddelelse.

I de øvrige grupper var blikket særligt rettet indad i foreningen. Her blev der både diskuteret, hvordan vikingespillet bedre rekrutterer nye og samtidig fastholder de, der er i flokken.

Temaerne i højsædet var frivillighed, fællesskab og kommunikation.

Jels Vikingespils formand, Janus Lynggaard, fortæller i pressemeddelelsen, at der hele dagen var en rigtig god og energisk stemning i Foreningshuset.

Samtalerne fortsatte i frokostpausen, og der var ivrige spørgsmål og kommenterer, da dagen blev afrundet med en fælles opsamling fra arbejdsgrupperne.

- På sådan en dag får vi for alvor bevis for, at der virkelig er noget at bygge på i Jels Vikingespil. Nu er det så op til bestyrelsen at få samlet trådene og lave en plan for, hvordan og i hvilken rækkefølge alle de mange ideer kan gennemføres, noterer formanden.

(Foto: PR-foto)

 

 

 

 

- Hvorfor får frivillige ikke løn.

- Det er ikke, fordi de ikke er noget værd, men fordi de er uvurderlige.

 

(læs mere under annoncen)

Franks Tøj

 

 

Sådan lød det fra Børge Jensen i forbindelse med jubilæumsarrangementet i Sdr. Hygum Fritidscenter, hvor han sad som formand i en årrække.

Centret har 25 år på bagen, og en meget stor del af arbejdet både under planlægningen, under opførelsen og siden indvielsen i 1994 har ligget hos de frivillige i Sdr. Hygum.

- Da vi startede byggeriet efter planlægningen, havde vi 127 navne skrevet op til at hjælpe, og alle ville gerne være med fra første dag, så det store arbejde var at få dem fordelt, så der var nogen i hele processen i de 32 uger, lød det fra Flemming Lange.

Han trak i trådene under byggeriet, hvor der typisk var 15 mand i gang.

Det første budget for byggeriet lød på en udgift på 1,8 millioner kroner, men takket være mange frivillige kræfter endte udgiften på 1.234.000 kroner.

- Byggeriet startede i februar 1994, og det var besluttet, vi skulle holde indvielse 1. oktober. Vi var faktisk færdige 14 dage før, men der var aftalt dato med borgmester Peter Holst om indvielsen, så vi måtte vente, konstaterede Børge Jensen.

Han sad som formand indtil 2011, hvor Knud Blomgreen kom til, mens det i dag er Jesper Beckmann, der sidder for enden af bordet som formand.

Som tidligere omtalt på migogvejen var planen om byggeriet i en periode sat i bero.

- 24. marts 1987 kom tanken om at lave centret i forbindelse med et møde, borgerforeningen tog initiativ til. Her skulle der komme ideer til en udbygning af lokalsamfundet, fortalte Kjeld Thorsen ved jubilæumsarrangementet, der samlede et halvt hundrede mennesker.

Netop i jubilæumsåret arbejdes der flittigt med planen om en udvidelse, og Børge Jensen, der skal ind i byrådet som afløser, fortalte, at der i det første udkast til det kommunale budget er afsat penge til en udvidelse af Aktivitetscentret i Sdr. Hygum.

(Fotos: LLN Press©)

 

migogvejen har tidligere skrevet om centrets 25 års jubilæum:

http://migogvejen.dk/rodding/2560-byggedromme

 

hygum jubilæum 19 01hygum jubilæum 19 01hygum jubilæum 19 01hygum jubilæum 19 01hygum jubilæum 19 01hygum jubilæum 19 01

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft