Pludselig kunne den nu 28-årige Lone Christensen ikke mærke sine fødder.

Det var i september 2022, hvor hun boede i Rødding, hun bemærkede den manglende føling.

Tankerne var mange, og der var ikke megen hjælp at hente hos den lokale læge eller fysioterapeuten.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

Alenemor indlagt i ugevis

- Allerede på det tidspunkt havde jeg mine bange anelser om, hvad det kunne være, forklarer Lone Christensen til migogvejen.

Hun blev sendt til scanning på Kolding Sygehus, og svaret lød på, at hun havde en tumor.

- De vidste ikke, hvad det var for en art. Det skulle en biopsi på sygehuset i Esbjerg afklare. De troede efter biopsien, det var knoglekræft, og jeg fik 25 strålebehandlinger i Odense og troede efter nytår, at jeg var kræftfri.

- Jeg blev scannet igen, og der var intet sket. Tværtimod var tumoren to procent større, og de fandt så frem til, at det var knoglemarvskræft, fortæller Lone Christensen.

Efter fem kemobehandlinger kom det barske svar - du har uhelbredelig knoglemarvskræft.

- Jeg var i juli 2023 indlagt i fire en halv uge og fik ny kemo og var faktisk mere død end levende. Jeg kunne hverken spise eller drikke og kastede op hele tiden og gik med rolator, når jeg i det hele taget kunne.

Dertil kom, at hun var alenemor til en lille pige født i 2021.

Svævede mellem liv og død

Der var stor hjælp at hente i Skodborg, hvor Lone Christensens mor bor. Her opholdt datteren sig, mens hendes mor bogstaveligt talt svævede mellem liv og død og i syv dage havde en temperatur på over 40.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

Den lille datter var egentlig i dagpleje, men hun opholdt sig mest hos mormor i Skodborg.

- Takket være nogle udtagne stamceller fik jeg det bedre og besluttede at finde noget at bo i her i Skodborg, fortæller Lone Christensen, da vi mødes i Skodborg Børnecenter.

Den flytning skete i februar 2024, efter hun kort før jul fik knoglen med tumoren fjernet.

Og datteren startede i Skodborg Børnecenter, og det er noget, der virkelig påvirker Lone Christensen. For indkøringen i børnehaven af datteren blev sammen med hendes mormor.

- Det har gjort min datter meget mere tæt med hendes mormor. Og det er ikke alle mormødre der får sådan en opgave, konstaterer Lone Christensen. 

Når nøden er størst 

- Min mor var der virkelig for min datter, men hun skulle jo også være mor for mig og samtidig min datters mormor.

- Det har ikke været nemt for min mor, men hun gjort det, og det betyder alt, noterer Lone Christensen.

Når nøden er størst, er hjælpen som bekendt nærmest, som det hedder, og vores møde skulle netop foregå på børnecentret i Skodborg.

- Det er utroligt, hvad jeg har fået af hjælp i børnecenteret. De har virkelig været med til at hjælpe mig og min familie og ikke mindst min datter, understreger Lone Christensen.

En ros til primært lederne Heidi Slominski og Helle Christiansen, men også personalet.

- Vi er altid klar til at hjælpe, men Lone har også været meget åben om sin sygdom, så vi har kendt til hendes problematikker og udfordringer, forklarer centerleder Heidi Slominski.

Et drømmescenarie

Fra børnecenterets side var det tydeligt, at Lone Christensen havde brug for hjælp.

- Vi snakkede om noget aflastning, og om noget kunne sættes i værk. Vi var med i en proces med netværksmøder, og det var tydeligt, at der her var brug for en aflastningsfamilie af hensyn til både Lone og datteren og mormoderen for den sags skyld.

- Sådan en aflastningsfamilie kommer ikke fra dag til dag, men i børnehaven var der en pædagog, der kendte den lille pige rigtig godt. Hun trådte til, så Lone havde mulighed at trække stikket og restituere, fortsætter Heidi Slominski.

En mulighed, som Lone Christensen kalder et drømmescenarie.

 
De har haft stor betydning

- Vi trak i, hvad der kunne trækkes i, og der skulle handles hurtigt, påpeger Helle Christiansen.

Både hun og Heidi Slovinski åbnede også deres respektive hjem for datteren i ferien for at aflaste Lone Christensen, der flere gange har været indlagt, og meldingen fra lederne er klar:

- Vi vil gerne gå rigtig langt, når der er et godt samarbejde.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

For Lone Christensen har hjælpen fra børnecentret været helt ekstraordinær.

- De vil gå langt for os forældre og børn og gør en forskel, og det har virkelig haft stor betydning og gjort en forskel for min lille familie, påpeger Lone Christensen overfor migogvejen.

Heidi Slominski påpeger, at hjælpen kun har været mulig, fordi Lone Christensen har været åben.

Nu har Lone - og ikke mindst datteren - fået en aflastningsfamilie.

- Og det fungerer rigtig godt, påpeger den unge mor. 

Hun forøger også at give noget tilbage. Hun er aktivt medlem i både Trivselsrådet og fællesbestyrelsen i Skodborg Børnecenter.

Og nej, Lone Christensen er ikke rask og bliver det aldrig. Hun er nu blevet førtidspensionist og forsøger at være mest mulig i mor-rollen trods sin sygdom med det behov, der er for aflastning.

Fødderne - nej, dem kan hun fortsat ikke føle.

(Foto: migogvejen©)